Morgen-briefing: Amazons nye datacenter kan blive USA's største CO2-synder / Elon Musks enorme sats: Ny fabrik bliver fem gange større end klodens største bygning / Myspace-ejere varsler comeback – analytikere tvivler

Morgen-briefing: Amazons nye datacenter kan blive USA's største CO2-synder / Elon Musks enorme sats: Ny fabrik bliver fem gange større end klodens største bygning / Myspace-ejere varsler comeback – analytikere tvivler

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God morgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing mandag 10. august.

Dagens tidlige nyhedsoverflyvning vil bringe dig forbi Amazons datacentres potentielt enorme CO2-udledning, Elon Musks nye sats, et eventuelt comeback til nuller-fænomenet Myspace samt en stor opdateringsrunde til Garmin-ejere.

Amazons nye datacenter kan blive USA's største CO2-synder

Det gaskraftværk, der skal drive tech-gigantens kommende AI-datacenter i Texas, står til at blive USA's største CO2-synder.

Kraftværket har ifølge mediet New York Times fået tilladelse til at udlede 33 millioner ton CO2 om året. Værket er dimensioneret til at kunne levere op til 7,65 gigawatt.

Det er dobbelt så meget, som USA's mest forurenende kraftværk udleder i dag, kulværket James H. Miller Jr. i Alabama. Selskaber udnytter dog sjældent deres udledningstilladelse fuldt ud.

Kraftværket består af 35 gasturbiner og kobles ikke på det texanske elnet. Strømmen går direkte til datacentret, så Amazon slipper uden om de ventetider, der bremser andre AI-byggerier.

Amazon fastholder sit mål om nul nettoudledning i 2040.

Elon Musks enorme sats: Ny fabrik bliver fem gange større end klodens største bygning

Når Elon Musks to tech-virksomheder, Tesla og SpaceX' fælles ’Terafab’-chipfabrik bliver til, vil den sprede sig over mere end 100 millioner kvadratfod, oplyser SpaceX. Det svarer til over 9,3 millioner kvadratmeter.

Dermed bliver anlægget cirka fem gange større end verdens nuværende største bygning, New Century Global Center i Chengdu, mens den vil kunne bryste sig af at være 15 gange større end USA's største kontorbygning: Pentagon.

Elon Musk skriver dog selv i et opslag på X den 6. august, at fabrikken bliver 50 gange større end Pentagon. Det tal kan ikke afstemmes med Pentagons officielle areal på 6,6 millioner kvadratfod.

Første fase vil ifølge SpaceX løbe op i 16,8 milliarder dollars. På sigt er hensigten at fabrikken årligt skal fremstille chips svarende til over én terawatt regnekraft om året. Den amerikanske chip-producent Intel er med til at levere avanceret 14A-fremstillingsteknologi til fabrikken.

De mange chips skal blandt andet drive Optimus-robotter, Cybercab-biler og SpaceX' rumbaserede datacentre.

Myspace-ejere varsler comeback – analytikere er skeptiske

Ejerne af Myspace planlægger at genlancere klodens engang mest dominerende sociale netværk som et alternativ til nutidens algoritmestyrede feeds.

Det fortæller brødrene Tim og Chris Vanderhook i den nye dokumentarfilm "Myspace" af instruktør Tommy Avallone, skriver finansmediet CNBC.

Brødrene, som også står bag adtech-virksomheden Viant Technology, købte Myspace af News Corp i 2011. De understreger, at de fortsat ejer brandet, og at de "bare venter på det rigtige tidspunkt" – og vil prøve igen, hvis forsøget mislykkes.

Analytikerne er dog forbeholdne. Markedet er tæt besat af Instagram, TikTok, Snapchat, YouTube og Reddit, og ifølge Forrester-analytiker Kate Winick handler begejstringen for et Myspace-comeback mest om nostalgi efter en mindre algoritmestyret tid.

Et relanceringsforsøg løb tidligere ud i sandet i 2013, blandt andet fordi annoncørerne allerede var rykket til Facebook, og fordi platformen på det tidspunkt havde været igennem flere ledelsesskift. Ifølge Chris Vanderhook kostede eventyret dem lidt over 150 millioner dollars.

Myspace blev grundlagt i 2003 af Tom Anderson og Chris DeWolfe og var verdens mest besøgte sociale netværk frem til omkring 2008, hvor det blev overhalet af Facebook.

Garmin klargør stor opdatering til sine top-sportsure

Garmin er klar med version 23.22 af sit styresystem til sine topure: Enduro 3, Fenix 8, Quatix 8 og Fenix 8 Pro.

Opdateringen kan hentes nu og globalt, forudsat at uret er tilmeldt Garmin Beta Program.

Det er sjette beta-runde i v23.xx-serien, hvor Garmin springer flere revisionsnumre over – fra 23.19 direkte til 23.22 – som optakt til den stabile udgave.

Den eneste egentlige tilføjelse i softwaren er en besked til Fenix 8-ejere: forsøger man at skifte urskive i boat mode, oplyser uret nu, at valget først træder i kraft, når tilstanden slås fra. De øvrige elleve punkter er fejlrettelser, primært mod ure, der genstarter af sig selv.

Udrulningen sker i etaper. Garmin oplyser, at kun omkring 20 procent af betabrugerne får en notifikation. Resten kan selv hente opdateringen under ’Indstillinger’, ’System’, ’Softwareopdatering’, under menupunktet "Søg efter opdateringer".

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S