Humac i alvorlige problemer efter kæmpe-underskud - lukker alle danske butikker i redningsforsøg

Den danske Apple-forhandler Humac lukker alle butikker og kæmper for at overleve.

Artikel top billede

Den mangeårige danske Apple-forhandler er i alvorlige problemer.

Selskabet kæmper for at redde livet og går nu i rekonstruktion for at se, om det kan lade sig gøre at komme helskindet ud af problemerne.

I den proces lukker selskabet nu midlertidigt for alle sin butikker i Danmark samt sin webshop.

Humac har for tiden 14 butikker i Danmark. Selskabet meddeler, at det holder 'midlertidigt lukket.'

"Det er i øjeblikket ikke er muligt at foretage nye køb på humac.dk eller i vores butikker. Det vil indtil videre ikke være muligt at foretage nye køb," meddeler selskabet.

Det er skifteretten under Sø- og Handelsrettten, der nu har fået Humac på bordet som sag.

Retten skal nu igang med at undersøge, om det kan lade sig gøre for det nødlidende selskab at overleve i en eller anden form - eksempelvis ved helt eller delvist salg eller ved at indgå aftaler med kreditorer og lignende.

Lykkes det ikke at få en løsning på plads, vil det i sidste ende betyde, at Humac går konkurs.

Humac blev for et par år siden købt af den italienske kæde C&C, der dengang var blandt de største Apple-forhandlere i Europa.

Humac-kæden havde dengang 15 butikker i Danmark og var blandt de store og gamle elektronik-kæder herhjemme med historie helt tilbage til 1993, hvor selskabet blev stiftet under navnet AUC Unicom.

Humac-navnet har været en del af den danske butiks-verden siden 2006.

Pengene vælter ud

C&C Denmark tabte i 2025 godt 27 millioner kroner på bundlinien, viser selskabets seneste årsregnskab, der blev offentliggjort for en måneds tid siden.

Det viser også, at kassen er tom, og der hverken er egenkapital eller likviditet i selskabet.

Af regnskabet fremgår det, at ledelsen har 'forberedt en forretningsplan," der skal sikre den fremtidige drift af det kriseramte selskab.

Dette kræver dog, at der findes ny kapital, fremgår det. Akut har selskabet brug for knap 30 millioner kroner.

"Ledelsen forventer, at den nødvendige kapital kan skaffes, så selskabet vil blive i stand til at opfylde alle forpligtelser," lyder det i regnskabet.

Mens C&C Denmark er i krise, er det samme tilfældet med det italienske moderselskab, der for tiden også er i gang med en rekonstruktion.

Læs også:

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS