Morgen-briefing: Google køber flyselskab for at bruge data / Åbner for masser af nye udbydere på stort dansk fibernet / Systematic og Thales vil udvikle nye løsninger til dansk luftforsvar

Google køber flyselskab for at bruge data. Åbner for masser af nye udbydere på stort dansk fibernet. Systematic og Thales vil udvikle nye løsninger til dansk luftforsvar. Amazon vil levere masser af varer med drone. Stripe køber OpenRouter.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen og godmorgen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld.

Din morgenvært er i denne uge Dan Jensen.

Google køber flyselskab for at bruge data

Google overtager det konkursramte amerikanske flyselskab Spirit Airlines, der på tvangsauktion koster selskabet blot 10 millioner dollar.

Det er ikke fordi, at Google vil til at kaste sig over lufttransport. Spirit Airlines værdi for Google ligger alene i flyselskabets data, som Google vil bruge til at træne sine AI-modeller.

Med i købet følger nemlig 100 millioner emails, 500 millioner beskeder af forskellige karakter samt meget store mængder data fra Microsoft Teams.

Der følger også data med fra bogholderiet, om fly-driften, marketingafdelingen, personale-mapper samt alle Spirits projekter.

Hertil kommer 30 millioner kodelinier og andre gode sager fra Spirits udviklingsafdeling - herunder software-modeller, algoritmer samt de oplysninger, som Spirit har arbejdet med i forbindelse med pris-fastsættelse.

De inkluderer prisoplysninger om 7,2 milliarder flyafgange fra konkurrerende flysselskaber samt salg af 7,5 milliarder billetter til varierende priser.

Inden al den data bliver overført, vil en uafhængig instans gennemgå den for at sikre, at der ikke overføres følsom data til Google.

Åbner for masser af nye udbydere på stort dansk fibernet

Danmarks største fiberselskab Sinal - hvis hovedejer er Norlys - åbner for salg af plads på sit store fibernet i Trekantsområdet med 135.000 tilsluttede husstande.

Sinal overtog tidligere på året det pågældende fibernet fra Ewii og har siden været i gang med at lægge det hele sammen med sit eget fibernet, som er Danmarkst største med mere end en million adresser tilsluttet.

Det har blandt andet krævet etablering af 150 såkaldte teknikhuse.

Nu er tiden så kommet til at trække nye udbydere ind på fibernettet - i første omgang de 10 udbydere, som byder sig til på Sinals fibernet til private og de 12 udbydere, som udbyder indhold til erhvervskunder på nettet.

"Vi har knoklet for at give forbrugerne i området adgang til Danmarks største udvalg af internetudbydere og lynhurtige hastigheder, siden vi fik myndighedernes endelige godkendelse til at overtage fibernettet i trekantområdet. Derfor er det naturligvis også en dag, vi har set frem til længe," meddeler Sinal-direktør Carsten Bryder.

Du kan læse mere hos Sinal her.

Systematic og Thales vil udvikle nye løsninger til dansk luftforsvar

Aarhusianske Systematic vil sammen med den franske forsvarskæmpe Thales udvikle nye avancerede løsninger til det danske luftforsvar.

Det skal ske via et nyt samarbejde, hvor de to selskaber hver især byder ind med deres egne ekspertiser - Systematic med sin software til styring af indsatser og Thales med sine luftforsvarssystemer, altså missiler.

"Initiativet skal blandt andet styrke det danske forsvar på to centrale områder: koordineringen af luftoperationer, og det jordbaserede missilforsvar, der beskytter mod angreb fra luften," meddeler Systematic.

Samarbejdsaftalen blev indgået onsdag under overværelse af forsvarsminister Jeppe Bruss (S), hvilket indikerer, at det får en vis betydning for også den måde, som det danske forsvar fungerer på.

Amazon vil levere masser af varer med drone

Masser af amerikanere vil inden nytår opleve, at de varer, som de bestiller på Amazon, efter få minutter leveres af en summende drone over deres dørtrin.

Amazon har i et stykke tid haf drone-levering i mindre målestok i syv delstater, men sætter nu for alvor gang i den luftbårne udbringning, som rulles ud i 500 af de største amerikanske byer.

Det sker med tjenesten Amazon Prime Air. Amazon lover, at kunderne via lufttransport vil modtage deres pakker helt ned til 30 minutter efter bestilling.

Vare-sortimentet, som kan leveres via lufttransport, kommer til at bestå af nogle millioner emner - herunder elektronik, kosmetik, dagligvarer, håndkøbsmedicin og forskellige husholdningsprodukter.

Via en app kan kunderne indtaste det nøjagtige punkt, hvor dronen skal nedkaste sin last - eksempelvis i en have eller på en trappe.

Du kan læse mere hos Amazon her.

Herhjemme er det ikke muligt at levere varer med droner, da det er et krav, at en dronepilot altid skal kunne se sin drone i luften.

Stripe køber OpenRouter

Det amerikanske betalingsselskab Stripe køber AI-selskabet OpenRouter. Pris: I omegnen af otte milliarder dollar.

OpenRouter er en slags markedsplads for AI-modeller.

Selskabet har kun tre år på bagen, men anvendes i dag af omkring 10 millioner udviklere og selskaber, som hver dag forbruger 10 milliarder AI-tokens på at arbejde med 400 AI-modeller under OpenRouter.

Læses lige nu

    Annonce

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S