Hundredevis af supermarkeder ramt af cyberangreb: Danske kølesystemer slået ud

Franske supermarkeder har måttet kassere friske og frosne varer efter et cyberangreb mod deres kølesystemer. Nu undersøger myndighederne en softwarefejl hos en dansk leverandør.

Artikel top billede

(Foto: Alana Harris / Unsplash)

Køleskabe i franske supermarkeder blev under et cyberangreb varmet op til 50 grader i seks timer.

Angrebet har ramt hundredvis af butikker og tvunget dem til at kassere friske og frosne varer.

Sagen har nu fået den franske regering til at reagere.

Premierminister Sébastien Lecornus kontor oplyser til Politico, at han personligt følger situationen, og at landets cybersikkerhedsagentur ANSSI er sat på sagen.

Blandt de ramte er supermarkedskæderne Intermarché og Coopérative U, som begge har bekræftet hændelsen over for AFP.

Intermarché oplyser samtidig, at berørte butikker bliver nødt til at kassere varer, som har været opbevaret i de ramte køle- og frysesystemer.

Angreb rammer køleanlæg

Hos Coopérative U bekræfter den administrerende direktør Dominique Schelcher, at kæden har været ramt siden natten til søndag.

På det sociale medie X skriver han, at cyberangrebet har ramt køleproduktionen i flere af kædens butikker.

EU's landbrugs- og fødevarekommissær Christophe Hansen har også fordømt angrebet.

Han nævnte samtidig Leclerc, der er Frankrigs største supermarkedskæde, som en af de berørte aktører.

Leclerc har dog endnu ikke selv offentligt bekræftet, at kæden er ramt.

Dansk virksomhed kobles til sagen

Sagen har også fået en dansk dimension.

Ifølge franske medier er de berørte kølesystemer produceret af Danfoss.

Den franske premierministers kontor oplyser samtidig, at ANSSI har fundet en fejl i software leveret af “en dansk virksomhed”, som myndighederne nu er i kontakt med.

Danfoss bekræfter over for Ritzau, at selskabet er bekendt med hændelserne i Frankrig, og at et "begrænset antal" af selskabets kølestyringssystemer var blandt de berørte.

"Vi tager situationen alvorligt og er i tæt dialog med de berørte kunder for at hjælpe dem med at håndtere den," skriver Danfoss.

Det fremgår dog ikke, hvad "et begrænset antal" dækker over, og om det kun drejer sig om Danfoss-systemer i alle hundredevis af de franske supermarkeder, hvor man har været ramt af angrebet.

Danfoss understreger, at størstedelen af de ramte systemer er ældre produkter, og ifølge selskabet modtager flere af dem ikke længere software- eller sikkerhedsopdateringer.

Danfoss oplyser i samme ombæring, at selskabets egne it-systemer, netværk og interne drift ikke er blevet ramt.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S