Accenture vil ud af Kina: Sætter hele sin forretning til salg

Accenture er i gang med 'strategisk gennemgang' af hele sin kinesiske forretning med henblik på fuldt frasalg.

Artikel top billede

(Foto: Kristoffer Ingemand Stener Petersen)

Verdens største it-konsulenthus, Accenture, vil trække sig ud af Kina og har sat hele sin kinesiske forretning til salg.

Ifølge Financial Times har selskabet hyret storbanken JP Morgan til at undersøge markedet og udføre en strategisk gennemgang af hele forretningen.

Avisen citerer unavngivne kilder for, at prisen meget vel vil kunne lande i omegnen af halvanden milliard dollar - omkring 10 milliarder kroner.

Accentures kinesiske forretning inkluderer Hong Kong, Taiwan og selve Kina.

Financial Times skriver, at den kinesiske forretning har været genstand for en del opkøbsinteresse i det seneste års tid, og at flere af de store kapitalfonde vil være interesserede i at overtage butikken.

Accenture har kontorer over hele verden, og selskabet er kendt for at væære relativt hurtig på aftrækkeren, når det gælder frasalg eller lukning af forretningsenheder, der ikke lever op til de opsatte mål.

Accenture har i den seneste tid fået styr på både omsætning og aktiekurs efter længere tid med tvivl og nedgang på grund af spekulationer om, hvordan AI vil påvirke den store konsulent-forretnings fremtid og evne til at tjene penge.

Selskabet meddeler, at det forventer en vækst i omsætning for indeværende år på mellem tre og seks procent i forhold til i fjor.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank