Microsoft lukker virus- og phishing-huller

Microsofts seneste opdateringer til Windows lukker tre kritiske sikkerhedshuller, som alle vil kunne bruges af hackere eller virusprogrammører til at få fuld kontrol med systemet.

Oktober måneds sikkerhedsopdateringer fra Microsoft lukker blandt andet tre kritiske sikkerhedshuller i Windows. Det gælder opdateringer til en række Windows-komponenter, heriblandt Internet Explorer.

Alle tre kritiske sikkerhedshuller kan i værste fald udnyttes af hackere til at få fuld kontrol med et sårbart system.

Opdateringen til Internet Explorer lukker både et sikkerhedshul, som allerede er kendt, samt en række hidtil ikke-offentliggjorte sikkerhedshuller.

Sikkerhedshullet opstår i forbindelse med, at visse komponenter i Internet Explorer forsøger at aktivere nye kontrolkomponenter i ActiveX.

Objekterne kan lagres i systemets hukommelse på en sådan måde, at en hacker kan få aktiveret et ondsindet program.

Et andet kritisk sikkerhedshul findes i en komponent til Microsofts DirectX, som bruges til blandt andet spil og andre multimediefunktioner under Windows.

Det drejer sig om DirectShow, som bruges til at streame video og kan benyttes af eksempelvis dvd-afspillere og andet videosoftware.

Det tredje kritiske sikkerhedshul er mest alvorligt for Windows 2000-brugere og Windows XP-klienter uden Service Pack 2. Det er en række problemer relateret til Microsofts Transaction Server, som på de sårbare konfigurationer kan udnyttes af hackere til at få fuld kontrol med systemet.

Ud over de tre kritiske opdateringer har Microsoft desuden udsendt en række vigtige opdateringer, som dog er vanskeligere for hackere eller virusprogrammører at udnytte.

I de fleste tilfælde vil sårbarhederne være mest alvorlige, hvis en bruger er logget på systemet med administrator-rettigheder, da sårbarhederne typisk giver en hacker samme rettigheder som brugeren.

Opdateringerne bliver distribueret via Windows Update-funktionen i løbet af det næste døgn.

Relevante link

Microsofts danske sikkerhedsportal

Microsoft Technet

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College