De voldsomme protester mod EU's telelogningsdirektiv er ikke alene et dansk fænomen.
Over hele EU protesterer menneskerettighedsorganisationer og it- og telebranchen mod de forslag, der i yderste konsekvens kan ende med, at alt it- og telekommunikation mellem almindelige EU-borgere skal logges og måske senere bruges til formål, der ikke kendes i dag.
Flere end 90 organisationer for menneskerettigheder er i øjeblikket i færd med et massivt stykke lobbyarbejde, der blandt andet inkluderer en tværeuropæisk netbaseret underskriftindsamling i samarbejde med den hollandske internetudbyder, XS4All.
Foreløbigt har over 52.000 europæere skrevet under på erklæringen, der rummer et brev til Europaparlamentet og EU-Kommisionen om at droppe det omstridte direktiv.
Blandt støtteorganisationerne er danske Digital Rights, der er en arg modstander af direktivet.
I bestyrelsen for Digital Rights sidder blandt andet Rikke Frank Jørgensen, der for nyligt var redaktør af bogen ”Overvågning eller omsorg”, der blandt andet behandler perspektiverne i den kommende digitale overvågning.
Hun er forundret over justitsminister Lene Espersens udmelding om, at hun nu er villig til at gå enegang uden om de andre europæiske lande i kampen for at få indført en systematisk digital overvågning af borgerne.
- Jeg kan ikke forstå, at den massive kritik, der er rejst af forslaget ikke gør mere indtryk på politikerne. Det er jo en samlet kritik fra både it- og telebranchen, EU's data-kommissærer, den såkaldte artikel 29-gruppe, og en lang række menneskerettighedsorganisationer, siger Rikke Frank Jørgensen.
Krænker rettighed
Ifølge Rikke Frank Jørgensen har EU's datakommissærer i et responsum til EU-forslaget påpeget, at ideen med at indføre en generel registrering af alle borgeres digitale færden og kommunikation, strider mod artikel otte i den europæiske menneskerettighedskonvention.
Artikel otte handler om retten til privatlivets fred – samt om muligheder for at gøre indgreb i friheden for eksempel af hensyn til national sikkerhed.
I Danmark vedtog Folketinget allerede i juni 2002 terrorpakken, der giver den danske stat vidtgående beføjelser til at overvåge borgernes digitale færden.
De nærmere regler, der får loven til at træde i kraft, lader dog fortsat vente på sig, fordi der endnu er en masse uafklarede spørgsmål om projektets praktiske udførelse.
Det første udkast til reglerne mødte massiv kritik fra stort set alle kanter.
- Og det gør det paradoksalt, at man fortsætter med arbejdet i EU, uden at inddrage de erfaringer man har fra Danmark og uden at inddrage den kritik der har været rejst, både fra IT- og telebranchen, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet og en række andre, siger Rikke Frank Jørgensen.
Hun ærgrer sig over, at debatten ikke er nået længere ud til offentligheden i Danmark.
Efterlyser debat
I sidste uge forsøgte Enhedslisten ellers at gøre opmærksomhed på overvågningsproblematikken via en happening på Købmagergade postkontor i København.
En række aktivister stillede sig op og spurgte besøgende på postkontoret om lov til at kopiere for- og bagside af de breve, som folk var kommet for at sende. Beskeden til folk lød, at kopierne efterfølgende ville blive sendt videre til politiet. Ikke overraskende gik kun ganske kunder med på ideen.
- Og det er jo sært, for det er jo det samme der sker, hvis telelogningen bliver gennemført, siger Signe Færch, der var en af aktivisterne bag happeningen.
Hun beskriver telelogningen som et system, der ville have gjort den østtyske efterretningstjeneste, Stasi, grønne af misundelse.
Begivenheden tiltrak imidlertid ikke pressen og dermed heller ikke den debat, den var tiltænkt.
Læs mere om EU's telelogning i fredagens trykte udgave af Computerworld
