Din printer spionerer på dig med gule prikker

Organisationen EFF har nu dokumenteret, at flere laserprintere udskriver små prikker, som bruges til at spore udskrifter. Den amerikanske sikkerhedstjeneste erkender at stå bag.

Små gule prikker skal gøre det muligt for den amerikanske sikkerhedstjeneste at spore udskrifter fra flere typer af laserprintere.

Det er ikke en konspirationsteori, men nu dokumenteret af organisationen Electronic Frontier Foundation (EFF), der har undersøgt printere fra blandt andre Xerox og Canon og brudt koderne.

Den amerikanske sikkerhedstjeneste, Secret Service, erkender at stå bag de hemmelige prikker.

En talsmand siger, at det alene er et middel for at undgå falskmøntneri.

Ifølge EFF er de hemmelige, gule prikker mindre end en millimeter i diameter, og de bliver typisk gentaget på hver eneste side.

For at se mønstret skal man bruge blåt lys og et forstørrelsesglas eller et mikroskop.

De gule prikker viser datoen og tidspunktet for udskrivningen såvel som printerens serienummer.

EFFs liste over printere, der spionerer
http://www.eff.org/Privacy/printers/list.php

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Jul Jakobsen

Region Nordjylland