Om 20-25 år skal europæiske astronauter have sat deres fodaftryk i Mars’ røde jord, om alt går efter planen, og det bliver hverken nemt eller billigt.
Der skal udvikles ny teknologi for mange tusinde milliarder kroner, og virksomheder over hele Europa vil undervejs i et rask tempo kaste nye opfindelser af sig, der kan bruges i mange andre sammenhænge.
Indtil videre uden Danmark, der som et af de få lande i Europa har valgt at stå uden for Aurora-projektet.
Nu tyder meget imidlertid på, at det snart ændrer sig. Om en måned skal de europæiske forskningsministre holde møde om det europæiske rumagentur, ESA, og ved den lejlighed kan videnskabsminister Helge Sander (V) tilmelde Danmark.
Pilen peger på ja
Beslutningsprocessen er ikke formelt afsluttet, men pilen peger på et ja.
Det glæder naturligvis rumforskerne, der har haft svært ved at se nogle gode grunde til ikke at være med i mars-eventyret.
– At stå uden for Aurora ville være at sende et meget stærkt signal om, at man ikke ønsker at være med i den højteknologiske udvikling. Imens er de andre lande i Europa i gang med at opruste kraftigt, siger Eigil Friis-Christensen, direktør for Dansk Rumcenter.
Men uden ekstra offentlige bevillinger, er der kun grund til “behersket jubel”, ifølge Carsten Jørgensen, leder af Termas division for rumteknologi, hvor Ørsted blev bygget.
– At gå med i Aurora vil være en døråbner for industrien i Danmark, og der er store perspektiver i det. Men hvis der ikke bliver sat flere penge af til det, vil de muligheder, vi får, kun være småting i forhold til potentialet, siger Carsten Jørgensen.
Mangler politisk vilje
Hvert medlemsland får kun ordrer for samme beløb, som landet bidrager med. Og der er ingen tegn på, at der er politisk vilje til samtidigt at forhøje det danske indskud til ESA’s pulje, som ligger på knap 200 millioner kroner om året, eller halvt så meget som gennemsnittet, medlemslandenes størrelse taget i betragtning.
Engagementet i Aurora vil således betyde, at der skal tages midler fra andre projekter, så samlet set vil det være status quo for rumbranchen.
– Det vil blive en spagfærdig manifestation, i forhold til hvad der er potentiale til herhjemme. Det vil give industrien begrænsede muligheder for at få ordrer, siger Flemming Hansen fra Dansk Rumcenter.
Med det nuværende danske indskud vil der kun blive plads til én større hardware-ordre i hele den første del af Aurora, altså indtil 2011.
– Vi må kigge misundeligt over på Sverige. De ved, at investeringer i fly- og rumfart er dem, der giver samfundet mest værdi, og de satser hårdt på det, siger Carsten Jørgensen.
Læs mere om dansk rumforskning i Computerworld fredag.
