Torsdagens aviser om it

Skæbnedag for dansk telemilliardær. Mistanke om insiderhandel med TDC-aktier. Funktionærlov vejer tungest i it-politik. Advarsel mod høje opkaldsafgifter. Musikere vil have afgift på mp3-afspillere.

Skæbnedag for dansk telemilliardær

Den danske telemilliadær Jeffrey Peter Galmond går en afgørende uge i møde i kampen om at tilbageerobre 25 procent af aktierne i et af Ruslands store mobilselskaber, Megafon. Striden står med en af Ruslands oligarker, Mikhail Fridman. I denne uge udløber en indefrysning af aktierne. Det kan ramme den danske finansmand. (Børsen)

Mistanke om insiderhandel med TDC-aktier

Københavns Fondsbørs undersøger begivenheder, der tyder på ulovlig kurspåvirkning i forbindelse med køb og salg af TDC-aktier. Handlen med TDC-aktien er eksploderet, ssden oplysningerne om udenlandske kapitalfondes interesse for TDC er dukket op. Det har fået prisen på en TDC-aktie til at stige med næsten 40 procent. Fondbørsen ønsker ikke at kommentere. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Funktionærlov vejer tungest i it-politik

Virksomheder kan ikke blot indføre en stram it-politik og anvende den til at bortvise en medarbejder, hvis reglerne bliver overtrådt, fastslår Martin Gräs Lind, erhvervsforsker på Århus Universitet. Virksomhederne risikerer nemlig at sætte sig ud over Funktionærloven, hvilket de ikke må, mener han. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Advarsel mod høje opkaldsafgifter

IT- og Telestyrelsen advarer mod en omsiggribende praksis i mobilbranchen med at skrue op for opkaldsafgiften i takt med, at minutpriserne falder. Både Unotel, M1, SmartTalk, Tele2 og andre af de billigste selskaber på minutpriserne har høje opkaldsafgifter. "Så længe vi er åbne om priserne, er det blot en anden måde at pakke tingene ind på," siger Thomas Nistrup, markedsdirektør i Tele2. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Musikere vil have afgift på mp3-afspillere

Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer forudser, at de vil tabe på den afgifstnedsættelse på blanke dvd-skiver, som indgår i den nye finanslov. Afgiften er ellers gået til musikerne som en kompensation for, at folk anvender dvd'erne til gratis at optage musik. Derfor vil de nu have en afgift på alle mp3-afspillere. "Det er jo de medier, som folk bruger, når de i dag kopiere musik", siger formand Arne Würgler. (Berlingske Tidende)

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S