IT-Universitetet bliver fuldskala-universitet

Regeringen vil indføre bachelor-uddannelser på IT-Universitetet, så det bliver muligt at få en fem-årig it-uddannelse på stedet. Det glæder rektor Mads Tofte, der allerede har sendt en ansøgning.

Skal Danmark kunne følge med i den globale udvikling, får vi brug for mange flere højtuddannede it-folk.

Derfor vil regeringen have gjort IT-Universitetet (ITU) til et universitet i fuld skala, der selv udklækker bachelorer og dermed vil kunne tilbyde fem-årige it-uddannelser.

Sådan lyder et af punkterne i regerings oplæg til Globaliseringsrådets møde i går og i dag, fredag.

Det glæder rektor for ITU, Mads Tofte, der faktisk allerede for tre måneder siden har søgt Videnskabsministeriet om tilladelse til at supplere kandidat-
uddannelserne med en bacholor-uddannelse i softwareudvikling.

Ideen voksede frem under en studietur til Indiens it-uddannelser for et år siden, sammen med blandt andet videnskabsministeren og erhvervsfolk.

Her mødte delegationen ganske unge indere, der var højtuddannede, dygtige og meget flittige.

Kravene øges

– Det var simpelthen så inspirerende at se, hvor højt et niveau, de uddanner på. Vi var meget imponerede. Så jeg tænkte: Hvad er det for et arbejdsmarked, vi skal uddanne til i Danmark? Globaliseringen kommer til at øge kravene til de faglige kompetencer i Danmark, så vi må starte allerede på bachelor-niveau, siger Mads Tofte.

Falder det i hak, vil IT-Universitetet kunne tilbyde en fuld fem-årig it-uddannelse, på linje med andre universiteter.

Mads Tofte vil ikke direkte sammenligne den uddannelse, han har søgt om tilladelse til at starte, med dem, der findes i forvejen.

Men uddannelsen skal se fremad og dække et behov, der ikke er dækket i dag. Udover et højt teknisk niveau skal der være fokus på organisatoriske og forretningsmæssige kompetencer.

– Vi skal ruste de studerende til arbejdsformen i fremtidens internationale, globaliserede verden. For eksempel vil projekter foregå distribueret i stedet for på ét sted. Det er en hundesvær opgave at være leder for, siger Mads Tofte.

Danmark har markant færre it-folk, der er uddannede på universitetsniveau, end de lande, vi plejer at sammenligne os med.

I 2001 blev der forholdsmæssigt kun uddannet en femtedel så mange it-bachelorer og it-kandidater i Danmark som gennemsnitligt i de andre OECD-lande.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S