13 timers tv
Ni firmaer har slået sig sammen om at udvikle den næste generation af optiske drev. Afløseren til dvd skal hedde Blu-ray, og medierne skal have plads til 27 gigabyte data. Firmaerne bag Blu-ray planlægger allerede forbedringer til teknologien, så kapaciteten kan komme op over 30 gigabyte på et enkeltlags-medie og over 50 gigabyte på et dobbeltlags-medie.
| Sådan kan Blu-ray-medierne komme til at se ud. Som det fremgår af billedet, er der lagt op til, at medier leveres i beskyttelsesetuier, men det er ikke endeligt besluttet endnu. |
Den høje kapacitet kan for eksempel bruges til at optage 13 timers tv eller to timers high-definition television (HDTV), der bliver fremtidens tv-standard. Vi har endnu ikke set meget til HDTV i Danmark, men i Japan er der allerede solgt over to millioner apparater, der understøtter standarden.
Alternativ fra Toshiba
Det er elektronikgiganterne Hitachi, Matsushita (bedre kendt som Panasonic), Philips, Pioneer, Sony, Thomson, Sharp, LG og Samsung, der har slået sig sammen om Blu-ray.
Selvom det således er ni af de helt store producenter, der står bag den nye standard, er der også nogle, der glimrer ved deres fravær. Det drejer sig først og fremmest om Mitsubishi og Toshiba, hvor sidstnævnte ellers er formand for DVD Forum, der er brancheorganisationen for dvd og formatets efterfølgere.
For en måneds tid siden annoncerede Toshiba sin egen løsning. Toshiba vil promovere en ny standard, som giver plads til 30 gigabyte på et medie.
Dermed kan der være lagt op til endnu en krig om standarder, nøjagtigt som den vi i øjeblikket ser mellem DVD-RW og DVD+RW.
For at komplicere tingene yderligere vil firmaerne bag Blu-ray lancere medier med tre forskellige kapaciteter, nemlig 23,3, 25 og 27 gigabyte. Det skyldes, at det er en hel del billigere at producere medier med lidt lavere kapacitet.
Blåt laserlys
I optiske drev læses og skrives data ved hjælp af en laser. Dvd-drev benytter en laserdiode, der udsender rødt lys med en bølgelængde på 650 nanometer. Blu-ray er baseret på en blå laserdiode, hvor lyset har en bølgelængde på 405 nanometer. Den kortere bølgelængde betyder, at datatætheden kan være større på Blu-ray-medier.
Tætheden af data på et optisk medie afhænger dels af længden af fordybningerne og dels af afstanden mellem rillerne i det spor, der kører fra midten og ud til yderkanten på mediet. Med en blå laser kan man læse fra fordybninger, der har en længde på 0,138 mikrometer, mens de skal være 0,4 mikrometer på en dvd. Rillerne ligger med 0,32 mikrometers afstand på et Blu-ray-medie, hvor tallet er 0,74 mikrometer for dvd'er. Alt i alt betyder det, at et Blu-ray-medie kan rumme næsten seks gange så meget som nutidens dvd'er.
Blå laserdioder er vanskelige at producere, og derfor er de dyre. En blå laserdiode koster op imod 10.000 kroner, men prisen falder selvfølgelig, når dioderne for alvor bliver sat i masseproduktion.
Også Toshiba satser på blåt laserlys med en bølgelængde på 405 nanometer, og medierne skal også her være på samme størrelse som de nuværende cd'er og dvd'er.
Forskellen mellem teknologierne minder om forskellen mellem DVD-RAM og DVD-RW. På DVD-RAM, og Toshibas bud på teknologiens afløser, opbevares data både i mediets riller og imellem rillerne. For DVD-RW, DVD+RW og Blu-ray gælder, at data kun lagres i rillerne.
I øvrigt bliver hastigheden for overførsel af data 36 megabit pr. sekund for Blu-ray og 35 megabit i sekundet for alternativet fra Toshiba.
