Diskussionen om nem landgang, landlov og sikkerheden til søs har bølget frem og tilbage siden 11. september 2001.
I begyndelsen af 2002 forrettede den Internationale Arbejder Organisation (ILO) en lang dosmerseddel om, hvordan man kunne øge søfarendes rejse- og landlovsmuligheder og international sikkerhed set i lyset af international terrorisme.
Resultatet blev en konvention for søfarendes identitetspapirer, ILO C185, der, efter at være blevet ratificeret af Frankrig og Nigeria, trådte i kraft 9. februar 2005.
Kun biometrisk løsning duer
Konventionen kræver nye, mere sikre id-kort til søfarende, og den foreskriver, at det kun er et biometrisk system, der kan leve op til sikkerhedskravene.
Mere konkret er der tale om et kort, hvor kortholderens indscannede fingeraftryk fremstår som en 2D-stregkode på kortets bagside.
Ved et identifikationstjek anbringer kortholderen sin finger på en scanner, der bekræfter, at fingeraftrykket svarer til det på kortet.
Forældet forgænger
Uanset terror var en fornyelse af konventionen på sin plads.
– Før havde man ILO konvention 108 at rette sig efter, men den var fra engang i 1950’erne. Der var brug for at finde ud af, hvordan man kunne fremme søfolks bevægelighed i land, siger Philippe Bauchy, som er specialkonsulent i Center for Skibe.
Centeret hører til under den danske Søfartsstyrelse og Philippe Bauchy repræsenterede styrelsen frem til september 2005 i arbejdet med den nye konvention.
Han understreger nødvendigheden i at søfolk frit kan rejse ved af- og påmønstring. For ikke at tale om når de har landlov.
– Planen er at de nye id-kort helt skal kunne afløse behovet for, at søfolk skal søge om visum eller i det mindste gøre det nemmere, siger han.
Skepsis hos søfarende
Philippe Bauchy fortæller at der gennem hele processen har været, hvis ikke modstand, så en generel skepsis over at skulle bære et id-kort, der indeholder biometriske oplysninger.
Han giver udtryk for, at skepsisen har været størst i lande, hvor der måske i forvejen har været tradition for at registrere befolkningen.
– Som reglerne ser ud, kan de enkelte nationer kun udstede kortet til sine egne søfolk, siger Philippe Bauchy.
Det gælder også, hvis der er tale om et skib fra et dansk rederi, men som primært har filippinske søfolk ombord.
For at sikre fordelingen af fordele og ulemper set ud fra et økonomisk synspunkt, sidder Danmark med i en arbejdsgruppe sammen med en række andre større europæiske søfartsnationer.
Fælles licitation
Der er fortsat ikke klarhed om, hvad prisen for at indføre de nye id-kort vil blive, men der er ikke mange der er i tvivl om at der bliver bekosteligt.
– Arbejdsgruppen et ved at udarbejde et fælles udbudsmateriale. Det handler primært om at få et overblik over prisen, siger Laura Bonde-Østerborg, der er fuldmægtig i Center for Søfarende og Fiskere i søfartsstyrelsen.
Laura Bonde-Østerborg overtog arbejdet med det nye biometriske id-kort efter Philippe Bauchy i september.
Hun fortæller at det er Norge der er primus motor i arbejdsgruppen, der ud over Danmark, tæller lande som Portugal, England og Sverige, der efter ikke at have været med i en periode ønsker at genindtræde.
Ikke noget alternativ
– Danmark er generelt positiv i forhold til ideen, men der er ikke taget nogen endelig beslutning. Det handler om den rigtige pris og om, at vi skal være sikre på, at id-kortet vil give de tilsigtede fordele, siger Laura Bonde-Østerborg.
Hun henviser til, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at USA vil give søfarende muligheden for fri indrejse selvom C185 bliver overholdt.
– Den gamle søfartsbog er håbløst forældet. Sådan en kan alle fremstille. Der ligger et kæmpe arbejde foran os, men der er på længere sigt ikke noget alternativ til biometrisk identifikation, siger Laura Bonde-Østerborg.
