Norske it-ansatte presser lønningerne op

Efter et par års nedtur er der for alvor begyndt at komme efterspørgsel på de norske it-folk. De bruger populariteten til at presse lønningerne op og til at få mere fryns og flere glæder.

Den norske it-branche er blevet til købers marked. Det betyder, at de norske it-folk er i stand til at presse selskaberne, når det handler om løn og fryns, skriver Computerworld Norge.

Bjørn Alsterberg fra rekrutteringsselskabet Upsource mener, at de norske jobsøgende er langt mere kyniske end tidligere.

- Man søger flere job på en gang og stiller dem op mod hinanden. Mange anvender dette som en bevidst strategi, siger han til Computerworld Norge.

Flere krav

Efter en nedgangs-periode i de seneste tre år er de norske jobsøgende i it-branchen desuden for alvor begyndt at spille ud med krav til efteruddannelse, kurser, mindre arbejdspres og spændende opgaver.

Det ændrer dog ikke på, at lønnen fortsat er det alt afgørende.

- Helt frem til sidste efteråret har virksomhederne kunnet diskutere folk ned i løn. Det er helt uaktuelt nu. Nu skal alle op i løn, siger Bjørn Alsterberg.

Ifølge Computerworld Norge måtte ny-uddannede norske it-ingeniører for blot få år siden nøjes med en årsløn på 250.000 norske kroner.

I dag er det ikke unormalt med 350.000 til 400.000 norske kroner om året til en ny-uddannet, mens en it-ingeniør med fire-fem års erfaring får 450.000 norske kroner om året.

Rekrutteringsfirmaet mener desuden, at en af dotcom-tidens trends er på vej tilbage, når det handler om at rekruttere nye folk.

Flere og flere norske it-selskaber er nemlig begyndt at ansætte folk, inden de er blevet færdige med deres uddannelser.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S