Leverandører og producenter af mobilt indhold er trætte af teleselskabernes dominans og store afgifter for at videreformidle mobilt indhold via sms – de såkaldte overtakserede sms’er, hvor kunderne kan få ringetoner, animationer, billeder og mobilspil.
– Teleselskaberne tager 25 procent for distributionen, og det er for meget. Selskaberne er jo bare dataleverandør – alt, de skal gøre, er at sende en sms til kunderne, siger Anders Riedel.
Han er medieøkonom hos Aller Mobile, som er en del af Allerkoncenen, der udgiver for eksempel Se & Hør og Billed-Bladet.
Underleverandør
Virksomheden står for mobilt indhold dels som underleverandør for en række medier – for eksempel Ekstra Bladet, Metroexpress og Alt om København – dels som leverandør af mobil indhold til Telias kunder.
Anders Riedel medgiver, at mobilselskaberne har besværet med at udskrive regningerne til kunderne.
– Men når de så fralægger sig ansvaret og sender kundeklager videre til indholdsleverandørerne, føler vi ikke, at de laver noget for de 25 procent, siger Anders Riedel.
Klager skal rettes til udbyder
Overordnet er politikken hos mobilselskaberne, at henvendelser om problemer og kundeklager vedrørende leveringen af indholdstakserede SMS-tjenester, skal rettes til udbyderen af tjenesten – altså ikke mobilselskabet – selv om det er derfra både indholdet og regningen kommer.
Har man for eksempel som Telia-kunde en klage over manglende levering af indhold eller andre problemer med mobilt indhold via sms, dur det ikke at ringe til Telias kundeservice.
I stedet må man ind på Telias hjemmeside og skal her vælge mellem 14 forskellige telefonnumre til 14 forskellige leverandører af mobilt indhold.
Det rigtige valg forudsætter, at man altså ved, hvem den oprindelige leverandør af indholdet er.
– Det er rigtigt, at vi beder vores kunder om selv at henvende sig direkte hos leverandøren af indholdet. Det er ofte hurtigere, end hvis vi skal gå ind i en klagesags-behandling. Men vi siger samtidig til kunderne, at hvis de ikke synes, at de får hjælp hos leverandøren, kan de altid ringe til vores kundeservice, og så vil vi forsøge at hjælpe dem, siger Rune Fick Hansen, der er pressechef hos Telia.
Hvad får de for pengene
- Hvad får indholdsleverandørerne for de 25 procent?
– Vi står for fakturering af kunden. Det er et stort arbejde og koster rigtigt meget. Det kan godt være, at 25 procent lyder af meget, men det er jo af småbeløb som for eksempel 20 kroner, siger Rune Fick Hansen.
- Men I skal jo sende regninger ud alligevel?
– Det er rigtigt, men det her kræver ekstra datakørsler mellem os og indholdsleverandørerne. Samtidig tager vi os af kreditrisikoen. Vi sender pengene til indholds-leverandørerne, uanset om kunden betaler, siger Rune Fick Hansen.
Indholdsleverandørerne undersøger alle muligheder for at komme uden om teleselskaberne og deres høje afgift for at formidle indholds-sms’erne.
– Vi holder øje med WiFi og UMA (Unlicensed Mobile Access, red.). Det kan give os mulighed for at levere indhold til helt andre priser og skabe så meget konkurrence for teleselskaberne, at de sætter deres priser ned, siger Anders Riedel fra Aller Mobile.
Forsøger at komme udenom
Ambitionen om at komme uden om teleselskabernes høje afgift illustreres også af, at Aller i januar købte mobilselskabet Kvinders.net fra CBB Mobil.
Selskabet er virtuelt. Det betyder, at Aller har det direkte kundeforhold, mens den tekniske platform leveres af CBB Mobil og Sonofon.
Købet betyder, at Aller i højere grad selv kan bestemme betalingsmodeller og ikke længere er tvunget til at acceptere en formidlingsafgift for sms’erne på 25 procent.
Foreløbig har Kvinders.net under 1.000 kunder, men selskabet skal bruges til at skabe nogle attraktive betalingsmodeller på den mobile platform uden om mobilselskaberne for .Aller
