Dansker vipper svensk TopNordic-direktør af pinden

Tidligere HP-direktør Niels Svenningsen bliver ny direktør for det fusionerede Ementor/TopNordic i Sverige. Det får den svenske TopNordic-direktør Thomas Keifer til at forlade selskabet.

Niels Holst Svenningsen overtager posten som administrerende direktør for TopNordics svenske forretning og vipper dermed den hidtidige direktør, Thomas Keifer, af pinden.

Det sker, efter TopNordics generalforsamling fornylig godkendte, at selskabet fusionerer med Ementor. Fusionen medfører, at Niels Svenningsen skal være direktør for de to selskabers samlede svenske forretning.

De to svenske selskaber fortsætter som to selvstændige virksomheder.

Ny stilling

Thomas Keifer, der er tidligere svensk topchef for it-forhandleren Atea, har sagt nej til andre opgaver og en anden stilling i selskabet, men vil ikke oplyse til Computersweden, hvor han skal hen.

Ementors svenske topchef, Johan Rittner, er blevet udnævnt til vicedirektør for den samlede svenske forretning. Han beholder samtidig ansvaret for Ementor-delen, mens Niels Svenningsen overtager ansvaret for TopNordic-delen.

Ifølge de to fusionerede selskaber skyldes udskiftningerne, at der er en aggressiv vækst-strategi under opsejling på det svenske marked, der er det største for selskabet i Norden.

Niels Svenningsen har tidligere været administrerende direktør for HP i Danmark samt ansvarlig for TopNordics ekspansion i Sverige, Norge og Finland.

Fusion godkendt

Ifølge Thomas Keifer havde Topnordic 20 medarbejdere og en omsætning på 112 millioner kroner, da han tiltrådte for et år siden. I dag har selskabet 110 medarbejdere og en omsætning på 599 millioner kroner.

- Det gør mig både tilfreds og stolt over det job, som jeg har udført, siger han til Computerworlds svenske søstermedie Computersweden.

TopNordic og Ementor besluttede at fusionere i begyndelsen af året, hvor det blev aftalt, at den danske finansmand Ib Kunøe overtog formandsstolen.

Fusionen blev endeligt godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i mandags.

Nordmanden Jo Lunder fortsætter som koncernchef, mens TopNordics administrerende direktør, Claus Hougesen, er ny vicekoncern-chef.

Selskabet hedder nu TopNordic i Danmark og Finland, mens det i Norge fortsætter med Ementor-navnet. I Sverige bliver begge navne anvendt.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Niels Svenningsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S