Danske KiSS vil slå Microsoft med billig HDTV

Efter mere end et års forsinkelse og store milliontab er danske KiSS omsider på gaden med næste generation af digitale videoafspillere med HDTV. Denne gang er fejlene luget ud inden lanceringen, lover KiSS.

Hannover: To årsskifte, et opkøb foretaget af netværksgiganten Cisco og millionunderskud efter produktionsvanskeligheder i Ungarn.

Meget er passeret, siden Hørsholm-selskabet KiSS først annoncerede videoafspilleren DP-600, men nu er den omsider på gaden.

DP-600 er den første i en ny KiSS-serie af videoafspillere og harddiskoptagere, som understøtter alle væsentlige videoformater og giver mulighed for at afspille video i HDTV-kvalitet direkte fra et trådløst computernetværk.

Som noget nyt understøttes også Microsofts videoformat til HD-video.

- Det har været en stor udfordring at få de her produkter op at køre, og det skal nok ses i lyset af, at det er første gang, man har alle disse teknologier indkapslet i et produkt, fortæller medstifter og administrerende direktør Peter Wilmar Christensen.

Udfordrer Microsoft

KiSS er endnu en gang med på it-messen CeBIT - denne gang sammen med det nye moderselskab Linksys, som ejes af Cisco.

Med DP-600 på gaden og harddiskudgaven DP-608 ude om to måneder er KiSS klar til på verdensmarkedet at udfordre Microsoft og softwaregigantens satsning på avancerede mediecentre.

Her er det danske salgsargument først og fremmest en langt lavere pris – fra 3.000 kroner og op - samt et mere simpelt og støjsvagt produkt.

- Den virkelige udfordring er at have et produkt, hvor en enkelt chip kan afkode alle videostrømme uden aktiv kode. Det kræver en processor med adskillige gigahertz at gøre det samme, forklarer Peter Wilmar Christensen.

Det har dog ikke været uden tekniske problemer at samle det hele på én chip.

Udskældt forgænger

Forgængeren DP-558 har været udskældt af både tv-entusiaster og it-forhandlere for ganske simpelt at have for mange fejl. Nu satser KiSS i højere grad på massemarkedet, og der er ikke plads til fejl.

Kvalitetssikring er derfor den primære årsag til, at de nye videoafspillere er blevet forsinket så længe.

- Ja, vi har sendt produkter på markedet meget tidligt, og kunderne har klaget, selvom vi fortsat har en stor fanskare. Nu udvider vi til massemarkedet, og så er vi nødt til at starte ud med et produkt, der virker, siger Peter Wilmar Christensen.

Produkterne fra KiSS er alle kendetegnet ved, at de kan koble sig på et pc-netværk og derfra afspille video- og lyd. De nye produkter har også USB-porte, så en USB-harddisk kan sluttes direkte til afspilleren.

Samarbejde med TV 2

Enhederne er koblet til nettet, så de gennem tjenesten KiSS Online kan vise nyheder, vejrudsigter og programoversigter via programmeringssproget KML (KiSS Markup Language).

Det gør det muligt at programmere optagelser direkte fra en hjemmeside eller mobiltelefon, når man ikke er hjemme.

På CeBIT viser KiSS samtidig en lille settopboks til IP-tv, kaldet MediaMate, med trådløs netværksadgang, men uden dvd-drev og harddisk.

Det er den boks, som KiSS i samarbejde med TV 2 vil udbyde i en speciel udgave, så danskere uden pc kan se video- og tv-on-demand via netkanalen Sputnik.

Boksen blev først annonceret til at komme på gaden i april sidste år, men er altså også blevet ramt af de store forsinkelser. KiSS forventer nu at have den klar i løbet af to måneder.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

    AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,