Onsdagens aviser om it

Eksperter uenige i TDC-sagen. Småsparere uvæsentlige for NTC. Ny undersøgelse af forsvarets DeMars. Flere får it-kompetencer. Filmbranchen opruster mod pirater.

Eksperter uenige i TDC-sagen

Der er relativt få juridiske eksperter i Danmark inden for selskabsret og børsret, og de er åbenlyst uenige om, hvorvidt den nye TDC-ejer NTC kan tvangsindløse de resterende aktionærer uden at eje 90 procent af samtlige aktier i selskabet. Der er meget langt imellem det, som eksperterne på NTC's side giver udtryk for, og det som andre eksperter og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet udtryk for. (Berlingske Tidende)

Småsparere uvæsentlige for NTC

TDC-køberne NTC kan se sig nødsaget til at bejle bredt til institutionelle investorer i både ind- og udland for at blive eneejer af TDC. Tal fra Værdipapircentralen indikerer, at de danske private småsparere tilsammen ikke engang kan mønstre en procent af den samlede aktiekapital i TDC og derfor ikke isoleret set kan hjælpe NTC-konsortiet op på de magiske 90 procent af aktierne. (Børsen)

Ny undersøgelse af forsvarets DeMars

Når forsvarets ERP-system DeMars er taget fuldt i anvendelse, skal en ny undersøgelse vurdere, om systemet lever op til forventningerne. Det oplyser Rigsrevisionen, der i november kom med den seneste vurdering af projektet, der med budgetoverskridelser i millionklassen har kostet 1,4 milliarder kroner. (Børsen)

Flere får it-kompetencer

Ved udgangen af 2005 havde de første 480 offentligt ansatte taget uddannelsen Digital Forvaltning. Det er en ny it-uddannelse, som blev startet i 2005 i samarbejde med AMU-Fyn og Niels Brock samt HR-afdelinger hos Rigspolitiet, Forsvaret, Kriminalforsorgen og Skat. (Berlingske Tidende)

Filmbranchen opruster mod pirater

Hurtigere internet gør det nemmere at hente ulovlige film på nettet, og det betyder tab for filmindustrien. Antipiratgruppen vil føre en hård linje mod pirater, mens Videogramforeningen vil dæmme op for pirateriet med lovlige alternativer. (Politiken)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank