Kort nyt fra it-verdenen

TDC Song skal levere til Bergen for 95 millioner kroner. Google sigter efter detail-handlen. NEC-topchef træder tilbage. Kina på vej med 3G-licenser.

TDC Song skal levere til Bergen for 95 mio. kr.

TDC Song skal i de kommende tre år levere kommunikations-løsninger til norske Bergen Kommune for samlet 95 millioner kroner. Ordren indebærer mulighed for IP-telefoni, fjernundervisning og andet, som kommunen håber kan være med til at øge serviceniveauet. Ordren betyder, at TDC Song skal levere telefoniløsninger for både fastnet og mobilnet samt IP VPN-løsninger til i alt 450 afdelinger.

Google sigter efter detail-handlen

Selskabet bag søgemaskinen Google har kig på detailhandlen og planlægger at åbne et website, der skal fungere som markedsplads for eksempelvis firmaer fra byggebranchen. Det er ideen, at Google vil kæde sin søgemaskine sammen med markedspladsen, så kunderne kan søge efter emner og varer.

NEC-topchef træder tilbage

Topchefen for japanske NEC, Akinobu Kanasugi, træder tilbage på grund af skrantende helbred blot tre år efter, at han overtog stillingen. Kanasugi har stået i spidsen for en større omstrukturering af selskabet. Den nye direktør, Kaoru Yano, vil skabe vækst gennem fusioner og opkøb.

Kina på vej med 3G-licenser

Et af verdens største markeder, Kina, vil efter alt at dømme udstede 3G-licenser inden årets udgang, vurderer amerikanske Motorola. Endnu afventer licenserne imidlertid testkørsler af Kina's hjemmeudviklede 3G-teknologi, TD-SCDMA. De store tele-selskaber ser et meget stort milliard-potentiale i Kina's telefoni-udvikling. Ved udgangen af januar var der knap 400 millioner mobil-abonnenter i Kina. Tallet stiger med fem millioner om måneden.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job