USA og EU i ulovlig aftale om persondata

En aftale mellem EU og USA om udlevering af flere end 30 forskellige typer af persondata om flypassagerer på vej til USA blev tirsdag kendt ulovlig af EU.

En to år gammel aftale mellem EU og USA om udlevering af persondata om passagerer i fly på vej til USA blev tirsdag kendt ulovlig af EU.

Dommerne har nu givet EU og USA frem til udgangen af september til at få en ny aftale på plads.

Den fire måneder lange frist skyldes ikke mindst frygt for, at et øjeblikkeligt stop for den hidtidige praksis på området vil udløse kaos i flytrafikken.

Beskytter EU-borgere

Problemet er opstået, fordi de amerikanske myndigheder i den skærpede kamp mod terror kræver flere end 30 persondata om flypassagerer udleveret af flyselskaberne mindst 15 minutter før et fly mod USA letter.

Oplysningerne omfatter ud over navne og adresser eksempelvis kreditkortnumre og detaljer om passagernes rejseplaner.

Efter de europæiske regler om databeskyttelse er det imidlertid ikke tilladt for virksomheder at sende EU-borgeres persondata til lande udenfor EU, med mindre det modtagende land har en lovgivning om databeskyttelse, der er på niveau med den europæiske.

Og det har USA altså ikke, mener EU-domstolen.

Løsning på vej

Både EU-kommissær Franco Frattini og Steawart Baker fra det amerikanske ministerium for national sikkerhed understreger, at de føler sig overbevist om, at EU og USA kan nå frem til en ny aftale før udgangen af september.

Alternativt skal de enkelte EU-lande i gang med selv at forhandle aftaler på plads med USA.

Flere eksperter forudser imidlertid problemer, fordi USA hidtil ikke har været indstillet på at lempe på de krav, der nu er dømt i strid med EU-lovgivningen på området.

I midten af konflikten står flyselskaberne, der ikke må udlevere personoplysningerne for EU, men samtidig står til bøder i USA, hvis de ikke lever op til de amerikanske krav.

Flypassagere kan angiveligt se frem til forsinkelser på op mod seks timer, hvis deres oplysninger først skal indsamles og tjekkes af de amerikanske myndigheder efter ankomst.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S