Foghs besøg hos Gates tages op i Folketinget

Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) besøg hos Microsoft-stifter Bill Gates bliver en politisk sag. Enhedslisten vil have statsministeren til at oplyse hvilke emner, der blev drøftet på mødet.

Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) besøg hos software-giganten Microsoft i selskabets hovedsæde i Redmond ved Seattle bliver nu taget op politisk.

Besøget fandt sted i forlængelse af Anders Fogh Rasmussens besøg hos den amerikanske præsident George W. Bush i sidste uge og omfattede et møde med Microsoft-stifter Bill Gates.

Åbne standarder

Enhedslistens it-ordfører Per Clausen opfordrede før besøget statsministeren til at benytte lejligheden til at fortælle Bill Gates om Danmarks nylige politiske beslutning om at indføre åbne standarder i staten.

Nu bliver statsministeren i en række folketingsspørgsmål afkrævet svar på hvilke emner, der rent faktisk blev drøftet under mødet med Bill Gates.

- Folketinget træffer en beslutning om at indføre åbne standarder i staten, og en af de første ting, der efterfølgende sker, er at landets statsminister besøger Microsoft, der for de fleste ikke just står som en stor fortaler for åbne standarder. Det er da interessant, siger Per Clausen.

IBM tættere på dansk beslutning

Per Clausen ønsker en redegørelse for, hvorfor Anders Fogh Rasmussen besøgte netop Microsoft og ikke eksempelvis amerikanske IBM, der baserer en stor del af forretningen på en strategi om åbne standarder.

- Hvis man endelig vil besøge en stor amerikansk it-virksomhed, så kunne man eksempelvis have valgt IBM eller andre, der set udefra har en holdning, der ligger tættere på den beslutning om åbne standarder, som nu er vedtaget som danske politik, siger Per Clausen.

Han ønsker ifølge et af spørgsmålene en vurdering fra statsministeren af, om "det sender et heldigt signal til omverdenen, når han aflægger et venskabeligt besøg hos en erhvervsmand, som i USA er dømt for misbrug af sin dominerende stilling."

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S