Udsigt til lønstigninger i outsourcing-lande

It- og televirksomheder i outsourcing-knudepunktet Asien forventer at skulle putte ekstra meget i medarbejdernes lønposer de kommende måneder, viser en ny rapport.

Der er udsigt til lønstigninger for it-medarbejderne i outsourcing-området Asien.

Specielt i Kina og Singapore er der udsigt til lønstigninger til de populære outsourcing-medarbejdere, viser en ny rapport fra HR-virksomheden Hudson, skriver Silicon.com.

Undesøgelsen omfatter it- og televirksomheder i Kina, Hongkong, Japan og Singapore.

Hele 82 procent af de adspurgte it-virksomheder i Singapore forventer at skulle uddele lønstigninger i dette kvartal, og knapt halvdelen forventer, at de bliver på over fem procent.

I Kina er der ifølge rapporten også udsigt til lønstigninger. 60 procent af virksomhederne forventer lønstigninger over fem procent, og cirka fem procent af virksomhederne forudser lønstigninger på op til 15 procent.

Det er ifølge rapporten den stigende efterspørgsel på kvalificeret it-arbejdskraft til et stigende antal opgaver i hele regionen, der er med til at drive lønningerne op.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S