AOL lækkede informationer om brugerne

Internetgiganten AOL har tilsyneladende stillet følsomme informationer om brugernes søgeadfærd til rådighed på nettet.

AOL har over en periode på tre måneder tilsyneladende lækket informationer om flere hundrede tusinde brugeres søgeadfærd.

De indsamlede data, som angiveligt blev stillet til rådighed i forskningsøjemed, kunne hentes på internetadressen http://research.aol.com.

Informationerne er nu fjernet, men siden har været citeret på teknologibloggen Techcrunch, som er lagret i Google’s cachelager.

Ifølge Googles kopi af den oprindelige side skal der være tale om 19 millioner websøgninger udført af 658.000 brugere fra marts til maj i år.

På den oprindelige AOL side beder firmaet eventuelle brugere af de fremlagte data om at citere indholdet af en rapport ved navn ”A Picture of Search” som nævner to ansatte ved AOL som medforfattere.

Denne rapport er stadig online på adressen http://research.aol.com/pmwiki/uploads/Research/pos-infoscale.pdf

AOLs afdeling i London sagde mandag til IDG News Service, at de kender til hændelsen, men at de ikke har nogen kommentarer.

Frigivelsen af denne type information kan krænke borgeres personlige integritet, hvis de havner i de forkerte hænder.

Flere større søgemaskinefirmaer kæmpede sidste år imod en forespørgsel på lignende data fra USA’s justitsministerium.

Den amerikanske regering ønskede at bruge oplysningerne til at kontrollere effektiviteten af de love som skal beskytte mindreårige mod adgang til anstødeligt materiale på nettet.

I januar forsøgte regeringen at få Google til at frigive en million tilfældigt udvalgte websider fra firmaets søgeindex.

Samtidig blev firmaet sammen med blandt andet Yahoo og Microsoft MSN bedt om at frigive en tekstfil med samtlige søgeord gennem en uge.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Lenovo

    Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

    AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S