Ny CA-landechef vil sætte gang i salget

Computer Associates skal blive bedre til at sælge løsninger på ledelsesniveau, lyder det fra selskabets dugfriske nye direktør for Danmark, Kim Lave Nielsen.

CA skal have mere fokus på at sælge firmaets løsninger højere oppe på kundernes ledelsesniveau.

Det siger Kim Lave Nielsen, som er nyudnævnt landechef i Danmark og Baltikum hos it-management-giganten Computer Associates.

- It er i en brydningstid, hvor it er blevet modent. Vi ser et skifte hos kunderne, hvor de har fået styr på deres drift og deres sikkerhed, siger Kim Lave Nielsen.

Selv om kunderne har fået godt greb om sikkerheden, er der stadig forskel på, hvordan firmaernes ledelse ser på it. Og det vil Kim Lave Nielsen have lavet om på.

It skal være et ledelsesredskab

- Forskellen ligger i, hvordan ledelsen ser på it. Og det er her, at vi som en rigtig god sparringspartner skal hjælpe med at se it i virksomheden som en helhed og et ledelsesværktøj og ikke bare som et værktøj ude i driften, siger Kim Lave Nielsen.

Derfor skal CA blive bedre til at hjælpe kunderne med finansiering og til at præsentere firmaets løsninger.

Midlet er et intensivt uddannelsesprogram, som blandt andet skal give CA’s sælgerne skoling i at positionere firmaets værkstøjer ud fra en mere forretningsmæssig model, forklarer landedirektøren.

CA offentliggjorde for få uger siden spareplaner for omkring 1,2 milliarder kroner, som blandt andet inkluderer en fyringsrunde, som vil ramme op mod 1.700 ansatte i virksomhedens afdelinger verden rundt.

Imidlertid slipper den danske afdeling af firmaet nådigt med et par afskedigelser, fortalte CA’s administrerende direktør Per Kogut til Computerworld i forbindelse med offentliggørelsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos