Net-underskrifter et skridt mod direkte demokrati

Underskrifter indsamlet på nettet får stor tilslutning fra borgerne, fordi de giver danskerne mulighed for at reagere i affekt. Derfor er lødighed og dokumentation ekstra vigtig, mener forsker.

Der ligger en større individualisering til grund for danskernes stigende tendens til at fatte tastaturet og blæse til fælles front for en sag med en indsamling på nettet.

Samtidig gør specialiserede nettjenester, hvor man hurtigt kan oprette en hjemmeside side til indsamling af underskrifter, det nemt at give sin mening til udtryk til kende hurtigt.

Sådan lyder det fra Sune Johansson, der er adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitets Center (RUC).

- Killer-applikationen ved netindsamlingen er, at man kan skrive under lynhurtigt, mens man er i affekt. På den måde kan man gå ind på nettet og skrive under lige efter, at man har set et indslag i fjernsynet om eksempelvis pædofili-dømte, der slipper for let, fortæller Sune Johansson.

Flere vil komme

Han er i tvivl om, at vi vil opleve et stigende antal eksempler på borgere, som afleverer kassevis af underskrifter til ministre i forbindelse med protestaktioner.

Sune Johansson mener, at indsamlingerne af underskrifter på nettet skal ses som et udtryk for en større individualisering af politikken, hvor det er enkeltsager og enkeltpersoner der får folk til at tage stilling.

- Det er meget medvirkende til, at der er så mange der reagerer på de her ting, siger Sune Johansson.

Dermed er det således ikke længere de brede massepartier eller store teorier om, hvordan samfundet hænger sammen, der optager befolkningen.

Affekt-sympati hæver deltagelse

Netop muligheden for at skrive under, mens blodet er i kog og følelserne er ramt, er nemlig årsag til, at så mange skriver under i de online-baserede underskriftsindsamlinger, vurderer Sune Johansson.

Hvis folk efterfølgende fik fremsendt en bekræftelse, som skulle underskrives og sendes retur til indsamleren, ville det trække gevaldigt ned i antallet af underskrifter, vurderer Sune Johansson.

Derfor skal netindsamlingerne ses som bekymrede borgernes måde at gøre opmærksom på problemstillinger, og et skridt hen imod en form for mere direkte demokrati,
fortæller Sune Johansson.

Skal kunne dokumenteres

Men det er ikke ensbetydende med, at man som politiker skal følge folkestemningen. Det er som politiker vigtigt at holde fast i sin egen overbevisning om tingene.

- Og til enhver tid stille spørgsmålstegn ved ægtheden af underskrifter der er indsamlet på nettet, siger Sune Johansson.

Derfor er det også endnu mere vigtigt at være seriøs omkring en underskriftsindsamling, så man altid kan dokumentere ægtheden af de individuelle underskrifter, mener Sune Johansson.

Navnenyt fra it-Danmark

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision