Så netværk dog - og scor den fede løn

Klumme: Er de danske it-chefer virkeligt så dumme, at de ikke vil lade medarbejderne netværke? Er du chef for it-folk kan du her få en ordentligt opsang. It-ansatte kan også læse med og få et par tips om at score en god løn.

Dette er et opråb til alle, der arbejder med it og ikke mindst til deres chefer.

Hvis du er en yngre it-professionel skal du her læse og lære, hvordan man får det fede job til den gode løn.

Hvis du er chef for it-professionelle skal du læse for at få en ordentlig opsang.

Erfaringsudveksling? Nej tak

Et lille udvalg af blomsten af landets teknologiske fremtid (it-professionelle omkring de 30) er blevet spurgt om deres forhold til erfaringsudveksling og “networking” på tværs af virksomheder.

Resultatet er mildest talt overraskende.

Man må konstatere at “Alt for Damernes” opskrift på succes i karrieren (“gør som mændene : Udnyt dit netværk”) er gået fuldstændig hen over hovedet på disse i øvrigt meget stræbsomme it-professionelle.

De mener simpelt hen ikke, at erfaringsudveksling var nogen god ide.

Hvorfor?

Fordi de er overbeviste om, at deres chefer ville mene, at det er spild af tid.

De er sikre på, at det ikke vil give plus i karakterbogen, hvis de på denne måde fraterniserer med it-medarbejdere fra andre og måske endda konkurrerende virksomheder.

What?

Jeg må indrømme, at jeg nær havde fået kaffen galt i halsen, da jeg hørte dette.

Jeg har haft svært ved at tro på, at it-folkets chefer kan være så dumme, at de ikke kan se værdien af deres medarbejderes netværk.

Det kan umuligt være sandt, at man i virksomhederne ikke forstår, at kun gennem udveksling, krydsbestøvning og opbygning af professionelle rela­tioner kan vi få it-specialister, der kan gøre sig gældende i et globaliseret samfund.

Nej, så torskedumme er disse chefer ikke. Der må være tale om en stor, stor misforståelse. En misforståelse, vi skal have rettet op på i en fart.

Et par gode råd om at score kassen

Før vi tager fat på cheferne, vil jeg lige give et lynkursus i, hvordan man får et spændende job til en god løn.

Man starter med at få sig en fornuftig uddannelse. Hvad der er fornuftigt afhænger af den enkelte.

En god tommelfingerregel er, at man skal læse noget, der interesserer en, uden at skeje helt ud. Herefter skal man have sig et job.

Vær ikke alt for kræsen i starten – det skal bare få dig i gang.

Når man så har fået et job, skal man opsøge opgaver, der er besværlige og udviklende. Man skal søge afvekslingen og sørge for at bygge sit cv op med erfaringer, der kan bruges senere.

Brug tid på netværk

Alt imens man gør dette, skal man investere en god del tid i at opbygge et netværk af personer, som man svinger godt med, som man stoler på, og som man kan udveksle erfaringer med.

Hvorfor?

Af tre meget gode grunde. For det første: næste gang du står over for en ny problemstilling, vil din mulighed for at løse den hurtigt og effektivt stige proportionalt med antallet af “venner” du kan ringe til.

For det andet: Hver gang du er sammen med andre, hører du nye historier, erfaringer og fejltagelser, du kan gemme i din mentale database og bruge i dit arbejde.

Disse to gode grunde er til gavn for både dig og din virksomhed.

Og så er der den tredje rigtig gode grund: Det næste fede job, du får (hvis du altså får et fedt job) kommer med 60 procent sandsynlighed via en af dine kontakter.

Sådan virker arbejdsmarkedet bare. Personligt har jeg aldrig fået et job på en jobansøgning.

Jeg ringer selv!

Nu tilbage til cheferne. Jeg vil opfordre alle chefer i it-branchen og landets it-afdelinger til i dag at fortælle deres medarbejdere, hvad de mener om faglige netværk, erfaringsudveksling, erfa-grupper m.m.

Men jeg har besluttet mig at gå et skridt videre – jeg ringer selv rundt og tjekker de kommende uger.

Resultatet vil kunne læses her om fire uger.

Indtil da: Hvis nogen skulle have et ønske om at blive ansat hos mig (vi har uden sammenligning de mest udfordrende konsulentprojekter hos de mest spændende kunder – og vi søger altid efter markedets bedste konsulenter) så vær klar til at gøre rede for, hvilket kontaktnet du har.

Det forkerte svar vil være: “Jeg har ikke rigtig brugt tid på at bygge et netværk – jeg har koncenteret mig om opgaverne”.

Henrik Zangenberg er direktør i Gartner.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for klummeskribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    BEC Financial Technologies

    Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

    Uspecificeret arbejdssted

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,