Hvis jeg udvider margenerne med 0,5 cm i hver side og bruger fontstørrelse 11, kan det lige være der.
Kender du det? Man sidder med sit cv og vil formidle al sin herlighed på sølle to sider.
Man formulerer sig det bedste, man har lært og forsøger at ramme balancen mellem ydmyghed, realisme og oversalg i en håndfuld bulletpoints.
Men cv’et er et format, der i mange tilfælde ikke udtrykker en central del af det, man har at byde på i et job: Sin personlighed – uanset hvor mange bullets man får presset ind.
Fornuftigt CV hjælper ikke
Jeg har en ven, Aman, som jeg mødte på min arbejdsplads i Indien, som jeg holder tæt kontakt med endnu.
Han længes, som jeg, efter at komme ud og opleve verden, men leveomkostningerne i for eksempel Europa løber op i en del rupees.
Jeg er derfor i færd med at undersøge muligheder for job til ham her i Danmark.
Han har et fornuftigt cv, men er offer for ovennævnte problemstilling.
Han brænder for området web analytics (Wikipedia: Måling af besøgendes adfærd på websites) og ville virkelig kunne tilføre en virksomhed værdi, hvis han kom ind det rigtige sted.
Men web analytics er et relativt nyt område, og han har kun arbejdet lidt med det professionelt – derfor retfærdiggør hans cv ikke hans evner og interesse for området.
Det er naturligt , at en virksomhed vil have dokumentation for ens evner, for eksempel i form af beskrivelse af tidligere stillinger og referencer.
Det brugerdrevne internet
Det kan være svært at dokumentere en passion, men her træder web 2.0 ind i billedet, det brugerdrevne internet.
Aman er aktiv i en række fora og ajourfører en (ikkepersonlig) blog med sine tanker om nye teknologier, websites, forretningsmodeller, fremtidig udvikling med mere.
Således kan ens onlineaktivitet være dokumentationen for ens indsigt i et givent område.
På samme måde som forskere på universiteter jævnligt publicerer videnskabelige artikler i tidsskrifter for at dele viden og få feedback på forskning – men også for at få anseelse og referencer.
Forskellen på internetpublicering (blogging, fora, podcasts, personlige websites etc.) og “traditionel” publicering er, at på nettet er der ingen oderator, ingen redaktion der afgør, hvad der får lov at komme ud i æteren.
Blogosfæren, som det populært kaldes, er eksponent for nettets anarkistiske format – de “store” blogs er dem med mange læsere – brugerne er dommere.
Et eksempel på dette er Robert Scoble, en tidligere Microsoftansat med en srdeles populær blog, “Scobleizer”.
På bloggen fortæller han, at han er blevet kontaktet af en headhunter fra Yhoo, som bad om et cv, men han svarede: ”I just took a job that didn’t require a cv, sorry.”
Konsekvensen for arbejdsgivere og headhuntere vil være, at de i stigende, omend endnu i ret begrænset, omfang får adgang til mere baggrundsinformation om potentielle medarbejdere før første samtale.
Arbejdssøgerne får mulighed for at profilere sig gennem et medie, der er markant rigere end cv’ets to siders bulletpoints. Især unge, uerfarne arbejdssøgere, primært inden for it, kan udnytte denne mulighed til at forbedre deres chancer ved jobsøgning.
Konsekvensen for blogs og fora bliver interessant at iagttage. Hvis personlig branding bliver målet i sig selv, kan man forestille sig en masse selviscenesættende blogs og forumbeskeder.
Men denne mangel på selvjustits vil formentlig opvejes af, at ingen i så fald gider læse og kommentere sådanne skriverier, og dermed mister de noget af deres referenceværdi.
Om en arbejdsgiver reelt vil betragte onlineaktivitet som en værdifuld reference, vil vise sig.
Aman er ved at shine sin blog op og indhente links til forumbeskeder, så nu må vi se, om web analytics-firmaerne bider på.
Af Mads Schjølin, konsulent, Capgemini.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
