Strikse standarder
Mens det er svært at få øje på mange teknologier, som har haft lige så stor slagkraft som webbets sprog HTML, så forholder det sig anderledes med efterfølgeren XHTML. Kort fortalt er XHTML en XML-formulering af HTML, på en sådan måde at ældre browsere også kan følge med.
Men selv blandt World Wide Web-konsortiets medlemsorganisationer har den nye standard svært ved at slå igennem. Kun fire procent af medlemsorganisationerne i konsortiet benytter den nye standard på egne websites, har konsortiet regnet sig frem til.
Med denne oplysning indledte Steven Pemberton, som er leder for HTML- og XHTML-arbejdsgruppen i W3C, sit foredrag på seminaret XML Day, som blev afholdt i København torsdag. Steven Pemberton er englænder, og arbejder til dagligt for det nationale forskningsinstitut for matematik og datalogi i Amsterdam.
På baggrund af den nuværende ringe udbredelse af XHTML var det ikke overraskende, at Pembertons foredrag udmøntede sig i en ren propaganda-tale for den nye standard, som da også har mange fornuftige ting at tilbyde både udviklere, designere og webmastere. Første udkast til den nye udgave af XHTML blev offentliggjort i starten af august.
Striks standard
XHTML 1.0 definerede ikke bare en, men hele tre specifikationer, for at imødekomme udviklere og designeres behov ved at gøre overgangen fra HTML til XHTML så problemfri som muligt. Disse tre versioner var i øvrigt simpelthen XML-formuleringer af de tilsvarende tre udgaver af HTML 4.01.
Grundlæggende set er XHTML 2.0 en videreførelse af Strict-versionen af XHTML 1.0 (som altså bygger på Strict-versionen af HTML 4.01). Denne version forbyder præsentationsmærker som bold- og italic-mærker, så al præsentation skal foretages ved hjælp af CSS, som til gengæld har fået tilføjet nye vigtige funktioner.
| Steven Pemberton i møde i W3-konsortiets HTML-arbejdsgruppe. |
Det er også den mindst fejltolerante version i hele HTML-familien. Det er ganske svært at skrive fejlagtig kode, som kan gengives korrekt, og det er der en pointe i: Tidligere har browserne i høj grad været fejltolerante, men på forskellige punkter, således at designere kunne foranlediges til at tro, at en fejlbehæftet kildekode var god nok. Problemet er så, at andre browsere kan reagere voldsomt på den fejlbehæftede kode.
Det, at præsentationsmærkerne nu er væk, betyder også, at koden bliver væsentligt forsimplet. Ifølge Pemberton skulle det gøre det nemmere at uddanne HTML-kodere, øge separationen imellem indhold og præsentation, hvilket jo altid er godt, gøre det nemmere at udskifte et websites look, og oven i hatten reducerer det også sidernes størrelse væsentligt.
Fremstillet på denne måde må man medgive Pemberton, at der er tale om en forbedring. Men spørgsmålet er, om CSS kan imødekomme alle designernes behov.
Farvel til JavaScripts
Frames er noget juks, det ved de fleste efterhånden. Frames introducerer langt flere problemer i brugerfladen, end de løser. XHTML 2.0 forbyder ikke frames, men ændrer deres virkemåde på de mest problematiske områder.
Den nye XHTML-version prøver også at fjerne behovet for scripts ved at tilbyde mærke-baserede løsninger på de problemer, som scripts oftest prøver at løse.
Problemet ved scripts er for det første, at de selvfølgelig kræver en maskine, samt at scripts som regel er tæt koblet til en bestemt input-afhængig enhed. En onClick-handler kræver således en input-enhed, som kan klikke, og på den måde bliver koden altså nemt enhedsafhængig, uden at den egentligt behøver at være det.
På PC World Onlines spørgsmål om, hvorledes XHTML forholder sig til en anden W3C-standard, XSL FO, som på mange måder går i stik modsat retning af XHTML-arbejdsgruppen, sagde Pemberton, at han ikke brød sig om XSL FO, og at de to sprog ikke havde nogen berøringsflade. XSL FO kan minde om en ekstrem udgave af HTML 3.2, og sproget forsøger at imødekomme designeres ønske om typografisk kontrol, noget som CSS tilsyneladende ikke kan imødekomme.
Pemberton rundende sit foredrag af ved at pointere de mål, som XHTML 2.0 har: Forbedret brugbarhed af websiderne, opdeling af præsentation og indhold, forbedret tilgængelighed og mere semantik.
Som en sidste salut nævnte Pemberton, at Google, som er en betydningsfuld faktor i promoveringen af websites og opnåelse af høje hittal, ikke har meget tilovers for sites som benytter Flash, frames og smarte layouts. Hvis man vil være gode venner med Google, sagde Pemberton, så er XHTML 2.0 en god idé.
