Politi: Lovende spor i supercomputer-kuppet på DTU

Politiet mørklægger efterforskningen af tyveriet af 144 cpu-enheder, der er blevet stjålet fra en supercomputer på DTU i Lyngby. Vi har stadig mange tråde at hive i, lyder det fra politiet, der først rykkede ind, da PET slog alarm.

Opklaringsoparbejdet af tyveriet af 144 cpu-enheder, der blev stjålet fra Danmarks Tekniske Universitet fra en af Danmarks kraftigste supercomputere i slutningen af marts, tegner lovende, bedyrer politiet.

"Vi følger flere forskellige linjer i efterforskningen og har lige nu en del tråde at kunne hive i. Vi forfølger dem hårdnakket og har derfor ikke brug for offentlighedens indblanding," siger efterforskningsleder hos Lyngby Politi, Pia Fenger.

Hun ønsker derfor ikke at udtale sig specifikt om, hvilke spor politiet snuser i, så længe efterforskningen er i gang.

Én person identificeret

Politiet ønsker heller ikke at kommentere de overvågningsbånd, som optog det otte minutter lange tyveri af cpu-enhederne.

Men Computerworld erfarer, at den person, som lukkede fire til fem maskerede gerningsmænd ind på centret for High Performance Computing (HPC), er identificeret på videobåndet, som nu er i politiets varetægt.

Bæreren af nøglekortet betegnes som en mand af en anden etnisk oprindelse end dansk. Gerningsmændenes identitet er endnu ukendt.

Sløv efterforskningsstart

På trods af de lovende spor var politiet Ifølge Computerworlds kilder dog ikke hurtige til at iværksætte en efterforskning af sagen.

Hele tre dage gik der uden politiet reagerede synderligt på DTU's henvendelser.

Først da universitetet kontaktede PET, kom der skred i efterforskningen. Det skete helt præcist 20 minutter efter PET blev kontaktet.

Spekulationer om terroranvendelse

PET's indblanding i sagen samt supercomputerens mægtige regnekraft har sat visse dele af pressen i selvsving i spekulationer om de stjålne cpu-enheder skal bruges i terrorøjemed.

Spekulationerne har gået på, at computeren kan og har været brugt til at simulere kemiske og fysiske systemer såsom atomprøvesprængninger.

Men politiet afviser dog, at sporene umiddelbart fører i den retning.

Efterforskningsenheden ved Lyngby Politi afviser også indtil videre, at tyveriet af cpu-enhederne fører til Nordkorea, Iran eller andre steder, hvor der er embargo mod salg af den slags hardware.

Dyre dele

De stjålne dele anslås at have en værdi af omkring 50 millioner kroner. Og centeret for HPC har indkøbt nye dele hos Sun Microsystems til erstatning for de tabte enheder.

Men det er ikke kun delene, som er tabte. Også tabt arbejdsfortjeneste har været en vigtig brik i en hurtig fremskaffelse af 144 nye kerner.

"Forskerne kan jo ikke komme videre med deres projekter, og vores interne kalkuler viser med alt tydelighed, at vi bare skulle have nye dele så hurtigt som muligt. Brugerne af vores største supercomputer er jo 150 frontforskere, der samlet tjener omkring ti til 15 millioner kroner om måneden," siger centerleder for DTU's center for HPC, professor Henrik Madsen

I alt har DTU omkring 15.000 brugere inklusiv studerende af i alt fem supercomputere – nu kun fire.

Nogle af topforskerne har rykket projektet over på de andre supercomputere, hvilket ifølge Henrik Madsen går ud over de studerende.

Han forventer dog, at situationen bliver normaliseret igen meget snart, fordi de nye dele vil være på plads i slutningen af april, hvor den store supercomputer er klar til brug igen.

Softwareudvikling og problemløser

På grund af den præcision og hurtighed tyveriet er udført med, betegnes det dog af Henrik Madsen, som værende professionelt, da tyvene vidste hvad de gik efter og fik tyvekosterne med sig på kort tid.

"De 144 cpu-enheder kan bruges til både kommercielle formål og som problemløser i mere abstrakte problemstillinger," forklarer Henrik Madsen.

På DTU bruges supercomputeren blandt andet til at udvikle software, som kan bruges indenfor en 10-årig periode.

"Alt tyder jo på, at computerudviklingen går i retning af multi-kerne teknologier. Og vi har med - hvad man kunne kalde en 144-kerne computer - forsket i software til fremtidens computere," siger Henrik Madsen.

Han forklarer det med, at blandt andet Windows som vi kender det i dag, kan køre med dual-kerne, men det vil udvikle sig til langt mere i fremtiden.

På den måde vil centeret for HPC blandt andet have styresystemer og compiler extensions parat, når
Windows og Linux og anden software i en nær fremtid kan håndtere multikerne-teknologien. Eksempelvis er der med succes forsket i komplekse bankanalyser og medicinudvikling på DTU's supercomputere.

Udover softwareudvikling kan supercomputeren håndtere problemstillinger, som en almindelig pc overhovedet ikke kan løse.

"Lidt forsimplet så handler det om data, der skal flyttes hurtigt fra en cpu til en anden. Og med 484 gigabyte RAM har vi i supercomputeren den hukommelse, der skal til," siger Henrik Madsen.

Han forklarer, at problemløsningerne blandt andet kan bruges til design af fly og mønstergenkendelse.

Han ønsker dog ikke kommentere på om de stjålede enheder kan bruges til militære formål.

"Jeg vil ikke komme ind på spekulative anvendelser af delene," afslutter Henrik Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere