Første UnitedLinux-produkt på gaden

SCO har i dag udsendt version 4.0 på grundlag af UnitedLinux 1.0, og SuSE udsender Enterprise Server 8.0 i næste måned.

Indhold

Linux-firmaerne SuSE og SCO har været hurtigst til at udvikle nye produkter, der er baseret på UnitedLinux 1.0, som officielt blev søsat på den amerikanske Comdex-messse i går.

UnitedLinux er resultatet af et samarbejde imellem firmaerne SuSE, SCO (tidligere Caldera), Turbolinux og Conectiva, og består af en fælles Linux-base, som de fire firmaer vil basere deres styresystemer på.

Den fælles indsats skal imødegå Red Hats markedsdominans. Analyser foretaget af IDC forrige år viste, at de fire firmaers markedsandel tilsammen kun udgjorde halvdelen af Red Hats andel.

Firmaernes kommende produkter bygger på den fælles udviklede base, som hvert enkelt af firmaerne vil udbygge med egne produkter og tjenester.

SCO har udsendt SCO Linux 4.0 og tilbyder to års vedligeholdelse af produktet samt support døgnet rundt. Firmaet vil også tilbyde support af andre produkter, som bygger på UnitedLinux.

SCO har udsendt fire versioner af SCO Linux 4.0: Base Edition, Classic Edition, Business Edition og Enterprise Edition. Base og Classic Edition koster henholdsvis knap 600 og 700 dollar, mens de to store udgaver ligger på henholdsvis 1.250 dollar og 2.200 dollar, og i begge versioner følger support-ordninger med.

SuSE udsender sit UnitedLinux-produkt Linux Enterprise Server 8.0 indenfor den næste måneds tid, og den nye version understøtter en lang række hardware-produkter, herunder servere med 64-bit processorer fra AMD, IBM og Intel.

På den bløde side er firmaets administrations- og konfigurationsværktøjer blevet forbedret ved hjælp af værktøjet AutoYAST, som kan foretage automatiske netværksinstallationer af styresystemet.

SuSE Enterprise Server 8.0 til Intel-arkitektur vil ligge på knap 750 dollar.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S