Acers tablet pc: En fiks hybrid

Acer TravelMate C100 er både en elegant subnotebook og en tablet pc, alt efter hvordan man vender tastaturet. Den vejer under halvandet kilo, og den har alle de faciliteter, man kan forvente fra en moderne bærbar pc - inklusive understøttelsen af trådløse netværk. Til gengæld er den er ikke særlig hurtig, tastaturet mangler de danske bogstaver, og så er den ret dyr.

To i én

De såkaldte tablet pc'er eller notesblok-pc'er er kommet for at blive. For et par uger siden forsøgte vi os med Microsofts Windows XP Tablet Edition på en HP Compaq Tablet PC TC1000, og denne gang har vi haft fingrene i Acers TravelMate C100, der både er en lille subnotebook og en tablet pc.

Tastaturet er fastmonteret på pc'en, og umiddelbart ligner pc'en en almindelig lille bærbar pc. Når man vil benytte pc'en som penbaseret tablet pc, kan man vende skærmen en halv omgang og låse den fast med bagsiden mod tastaturet.

Computeren måler 25x21x3 centimeter og vejer 1,4 kilo, og det er jo ikke meget for en bærbar pc. Alligevel synes de fleste, at den er for tung, når den skal holdes og bruges på samme måde, som man ville anvende en notesblok. Der er brug for, at vægten kommer endnu længere ned, før konceptet bag tablet pc'en for alvor holder.

Pc'en har alle de faciliteter, man forventer fra en moderne bærbar pc. Der er indbygget netkort, 56K modem og infrarød port. Lydkort, indbygget højttalere og mikrofon er en selvfølge, og FireWire-port er det også blevet til. TFT-skærmen på 10,4 tommer har en opløsning på 1.024x768.

En tablet pc skal kunne komme på nettet trådløst, og derfor er der også indbygget trådløst netværk efter 802.11b-standarden. Pc'en har ikke indbygget understøttelse af Bluetooth.

Smart Card

Man skriver på skærmen med en elektromagnetisk pen. En ganske lille pen kan sættes fast over skærmen, når pennen ikke er i brug, og der medfølger en større pen, der er langt mere behagelig at bruge. Begge penne er trykfølsomme, så man kan indstille pc'en til at tegne en streg, hvis tykkelse passer til det tryk, man presser pennen mod skærmen med.

Knapperne på tastaturet er anbragt i en lettere buet formation, så man ikke sidder helt så akavet med hænderne, som man plejer ved de mindste bærbare pc'er. Det kompakte tastatur kræver dog stadig en del tilvænning. Markøren styres på en touch pad, og der er rigeligt med genvejstaster.

Da Windows XP Tablet Edition endnu ikke findes i en dansk udgave, har Acer i første omgang valgt at sælge den samme pc i hele den engelsksprogede verden. Tastaturet mangler de danske bogstaver æ, ø og å, og det er selvfølgelig irriterende. Det er dog ikke værre, end at man kan bilde Windows XP ind, at man har dansk tastatur, og så skriver man æ, ø og å ved at trykke på knapperne med tegnene ; ' og [.

Senere kommer der udgaver med dansk tastatur, og i øjeblikket overvejer Acer i Danmark at tilbyde et billigt opgraderingssæt, så man selv kan udskifte computerens engelske tastatur med et dansk.

Der medfølger et eksternt cd-drev og et diskettedrev til USB-porten. Cd-drevet, der kræver sin egen strømforsyning, har angiveligt en hastighed på 24x, men da pc'en kun understøtter USB 1.1, bliver den maksimale overførselshastighed nærmere 6x. Her ville USB 2.0 være nyttigt.

Der er blevet plads til et type I eller II pc card, og TravelMate C100 har også læser til Smart Card. Der medfølger to Smart Cards, som kan benyttes til adgangskontrol. Pc'en kan konfigureres på en måde, så man kun kan få adgang til data, hvis man er i besiddelse af det rigtige Smart Card, eventuelt også med den rigtige kode. Det taler absolut til Acers fordel, at der på den måde er tænkt på sikkerheden. Det andet Smard Card er med som reserve.

Ikke hurtig

Computerens processor er en Intel Pentium III med en clockfrekvens på 800 MHz og en 100 MHz systembus. Processoren har tilnavnet ULV, der står for Ultra Low Voltage. Disse processorer bruger under en halv watt, når pc'en kører på batterier. Her nedsætter Intels SpeedStep-funktion frekvensen til 400 MHz, hvis der ikke er behov for den helt store regnekraft.

Ved hjælp af testprogrammet Business Winstone 2001 BatteryMark målte vi en batterilevetid på tre timer og otte minutter, når SpeedStep-funktionen var aktiveret. Det er nok lige i underkanten, men til gengæld tager det kun halvanden time at lade batteriet op igen.

Bundkortet i TravelMate C100 er baseret på det lettere forældede Intel 440MX chipsæt, og der er 256 megabyte PC100 SDRAM i pc'en. Processorens hastighed og mængden af systemhukommelse er i underkanten til en pc med Windows XP, og TravelMate C100 er da også lidt sløv i betrækket. Vi opnåede 11,9 point i testprogrammet Content Creation Winstone 2002, og det er absolut ikke imponerende.

Pc'en har 30 gigabyte harddisk, og grafikken leveres af en Lynx 3DM+ grafikchip fra Silicon Motion med otte megabyte grafikhukommelse. Selv om det er muligt at afvikle de fleste 3D-applikationer, er det ikke just nogen fornøjelse - det går simpelthen for langsomt.

TravelMate C100 er en fiks lille sag, og den har mange gode detaljer, som man ikke ser hos konkurrenterne, herunder Smart Card-læseren, to forskellige trykfølsomme penne og et medfølgende læderetui. Den har også svagheder, nemlig en ringe ydelse og understøttelse af USB 1.1 frem for USB 2.0.

Vores største anke mod TravelMate C100 er prisen på cirka 22.000 kroner med moms. Hardware-specifikationerne berettiger simpelthen ikke den høje pris, hvad enten den lille notebook kan fungere som tablet pc eller ej.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT servicecenter i Brabrand

    Midtjylland

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Linux Infrastructure Specialist

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job