Danske banker har brugt flere millioner kroner ekstra på sikkerhed i forbindelse med de seneste måneders øgede hackeraktivitet.
Hvis angrebene fortsætter kan det koste banker og datacentraler omkring 40 millioner kroner i år.
Vinterens phishing og netsvindel mod danske netbankkunder har i forvejen kostet bankerne omkring tre millioner kroner som nettyvene er sluppet væk med.
Tabet i forbindelse med tyverierne er dog en lille post sammenlignet med de totale omkostninger.
Den øgede trussel har tvunget en række banker til at investere yderligere i sikkerhed på nettet.
Banker bruger millioner
Selvom der er ikke er et samlet billede af omkostningerne viser en rundringning til banker og datacentraler, at udgifterne er store.
Landets næststørste bank Nordea har brugt omkring tre millioner kroner ekstra i år.
Vinterens massive angreb har ført til betydelig omkostninger i Nordea.
Og de tre millioner kroner i ekstra omkostninger til dato forslår næppe.
Banken regner nemlig med at bruge mange flere penge på sikkerhed resten af året, simpelthen fordi der er et øget sikkerhedspres på bankerne, fortæller Martin Andersen, der er chef for Nordeas netbank.
”Mange af pengene går til sikkerhedseksperter, men en stor post er også programmering og test af, at der ikke er huller i systemerne,” siger Martin Andersen.
Kan ende med million-regning
Martin Andersen vil derfor ikke blive forbavset, hvis Nordea ender med at bruge op mod 12 millioner kroner ekstra i år.
Hvis udgifterne er lige så store i resten af sektoren kan det ende med samlede udgifter på omkring 40 millioner i år.
Hos konkurrenten Danske Bank fortæller koncern it-sikkerhedschef Poul Otto Schousboe, at Danmarks største bank har spenderet omkring tre millioner kroner på den øgede hackeraktivitet.
”Hvis vi skal komme med et bud på, hvad vores tiltag har kostet, ligger det på godt tre millioner kroner henover vinteren," siger han.
Svært at opgøre
Danske Bank bruger lige som kollegerne i branchen hele tiden penge på sikkerhed, så beløbet udgør de øgede investeringer, som vinterens øgede aktivitet i hackerverden har været årsag til.
Pengene er blevet brugt til videreudvikling af bankens to sikkerhedsløsninger og på det øgede antal kundehenvendelser, som truslerne har bevirket, fortæller Poul Otto Schousboe
Dermed er langt den største del af beløbet blevet brugt på mandetimer og udvikling.
SDC bruger millioner
Hos SDC (Sparekassernes Data Central) fortæller Erik Jakobsen, der er direktør for SDC Udvikling, at han ikke kender det eksakte beløb, men at det drejer sig om et millionbeløb, som formentlig kan være lige så stort som hos Nordea og Danske Bank.
”Jeg vil ikke afvise, at vi ligger i nærheden. Det har da kostet os en del penge,” siger Erik Jacobsen.
SDC har primært brugt de øgede udgifter på undersøgelser, bedre sporing og drøftelser om øget sikkerhed.
”Det koster mange penge, sådan noget,” siger Erik Jacobsen.
Intet overblik
Hos de danske bankers interesseorganisation Finansrådet har man ifølge underdirektør Tina Füssel ikke noget samlet billede over, hvor mange penge de ekstra hackeraktiviteter har kostet de danske pengeinstitutter.
”Men der har da været en hel del, som har været på overarbejde. Det kommer vi ikke uden om,” siger Tina Füssel, der er underdirektør i Finansrådet.
Ifølge Tina Füssel har Finansrådet reageret på det øgede trusselbillede ved at sætte ”rimelig mange ressourcer” ind for at imødegå problemet.
”Vi har ikke opgjort de samlede omkostninger, men der er navnlig sat ind på øget overvågning og nogle teknikaliteter som har højnet sikkerheden,” siger hun.
Ifølge Tina Füssel er det nemlig meget vigtigt for pengeinstitutterne, at kunderne har tillid til netbankernes systemer. Og det mener hun fortsat de kan have, hvis de overholder bankernes sikkerhedsråd.
” Men det er et tab, der ligger i banksystemet. Sikkerhed koster penge,” siger Tina Füssel.
