Nettyve lænser Nordea dagligt

Hver dag stjæles store beløb fra Nordeas svenske webbank på grund af for dårlig sikkerhed. Tabet har rundet otte millioner kroner og stiger fortsat.

Millioner af kroner fortsætter med at fosse ud af bankgiganten Nordea fordi hackere dagligt stjæler penge fra webbanken.

Det samlede tab har nu rundet otte millioner og stiger hver dag.

Nordea mister stadigvæk store beløb, fordi kundernes konti hver dag bliver drænet af hackere, som bryder ind i kundernes netbank.

Det samlede tab har nu rundet otte millioner kroner og vokser hver dag. Det skriver Computerworlds svenske søsterblad.

Store beløb forsvinder

Ifølge svensk politi er det ikke usædvanligt, at større beløb op til 64.000 kroner pludselig er væk fra en kundes konto. Samtidig kommer der hele tiden nye anmeldelser.

Det skyldes, at det stadig er muligt for bedragere at udnytte de samme sikkerhedsbrister, som i vinter var årsag til det store digitale kup mod Nordea.

”Problemet har flere gange set ud til at aftage. Men så kommer der en ny bølge, selv om Nordea advarer om problemet på selskabets hjemmeside,” siger kriminalinspektør Jim Näsström til avisen.

Bedragere har skiftet metode

Allerede i januar lukkedes en del af de såkaldte command and control servere, som trojaner-viraerne på kundernes inficerede maskiner henter ny kode fra.

Men i stedet for at bruge trojanere har bedragere nu kastet sig over masseudsendelse af falske emails fra Nordea som det foretrukne phishing-værktøj.

”Stort set hver dag sker der nye bedragerier. Og det handler om ganske pæne beløb,” siger Jim Näsström til avisen.

Flere personer har allerede fået dom for at stille deres bankkonti til rådighed for nettyvene, så pengene kan bringes ud af Sverige. Men omkring 160 personer venter endnu på at komme for retten, hvor de risikerer en fængselsstraf.

Kun succesfulde angreb anmeldes

Ifølge avisen er det kun en del af angrebene, som anmeldes til politiet.

Nordea er holdt op med at anmelde forsøg, som stoppes i tide, fordi en domsafgørelse har fastslået, at det ikke er ulovligt at stille sin konto til rådighed for andre, hvis bedrageriet mislykkes.

I stedet erstatter Nordea hurtigt det forsvundne beløb, hvorefter Nordea lægger låg på sagen, skriver avisen.

Nordeas svenske sikkerhedsløsning har tidligere været udsat for massiv kritik.

Samtidig har sikkerhedseksperter udpeget Nordea som det nemmeste mål for netbedragere.

De fleste spor i jagten på bedragerne peger ifølge politiet mod Rusland og andre østlande.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S