Alene i marts i år havde receptserveren en nedetid på næsten 3,3 procent – hvilket svarer til næsten et helt døgn.
Ganske vist har det set lidt bedre ud i de andre af de cirka fire måneder, der er gået, siden receptserveren blev sat i fuld drift. Men samlet set har receptserveren ikke kunnet opfylde de krav, der er stillet til den.
Apotekerforeningen er rasende over den udvikling. For apotekernes ekspedition af patienternes medicin er med den centraliserede receptserver-
løsning fuldstændig afhængig af, at receptserveren virker.
Når receptserveren er nede, kan apotekerne kun tilbyde kunderne en kop kaffe og forsøge at indgyde dem tålmodighed.
Medicinen kan kunderne ikke få.
Og apotekerne er ved at miste tålmodigheden. De kræver, at der kommer styr på receptserverens drift senest ved sommerferiens begyndelse.
“Hvis ikke driften af receptserveren bliver markant bedre og kommer til at opfylde de krav, der er stillet, vil vi stille krav om, at man genindfører det gamle system til receptoverførsel, og først geninstallerer receptserveren, når man er helt sikker på, at den virker. Vi har ikke tålmodighed til tre måneder mere med den her ustabilitet, siger Niels Kristensen, der er formand for Danmarks Apotekerforening.
Ud over de gange, hvor receptserveren har været helt nede, har apotekerne også oplevet meget lange svartider i lange perioder, samt at gennemløbstiden – den tid det tager en recept at nå fra lægen til apoteket – ofte har været flere timer.
“Der har været alt for mange nedbrud og alt for lange svartider. Det giver kaos på apotekerne, for personalet og ikke mindst for kunderne. Det er uacceptabelt, siger Niels Kristensen.
Han henviser til, at det er apoteket, der må stå for skud, når kunderne må vente urimeligt længe på deres medicin.
“Mange af kunderne ved jo ikke, at det ikke er apotekets skyld, og mange gør sig morsomme over problemerne og siger, at det ville være hurtigere at håndbære recepten fra lægen til apoteket. Hvilket desværre i mange tilfælde er rigtigt,” siger Niels Kristensen.
Frist til august
Men apotekerne er nok begyndt at håbe lidt for tidligt.
For Lægemiddelstyrelsen har givet sin underleverandør – IBM – snor helt indtil august til at få styr på sagerne.
“Vi har fat i leverandøren IBM, som er i gang med at lave et spejlet system. Det skulle gøre opgraderingerne mere smidige og forhåbentligt betyde, at vi ikke får nedbrud, sådan som forårets tidligere opgraderinger har betydet. Spejlingen skal også forbedre den almindelige drift generelt, siger Lasse Larsen, der er kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, der står for receptserveren.
Han mener ikke, at det er et godt tidspunkt at fyre IBM som underleverandør, selvom selskabet ikke har kunnet leve op til kravene.
Lasse Larsen henviser til, at IBM har leveret en meget stabil drift af Det Centrale Tilskudsregister og Medicinprofilen med en oppetid på ca. 99,96 procent indtil receptserveren blev koblet på.
Det har ellers vakt undren mange steder, at man ikke fra starten har valgt et spejlet miljø, altså en dublering af de maskiner og det system, som receptserveren kører på – så man kan koble over på en anden maskine, hvis den første går ned.
Lasse Larsen medgiver dog, at selve receptserveren isoleret set heller ikke har levet op til de krav, der er blevet stillet.
Det er blandt andet, at nedetiden maksimalt må være 0,5 procent, at nedetiden maksimalt må have en længde på 10 minutter ad gangen, og at servicevinduerne.
Det vil sige det tidsrum, som leverandøren må bruge på opgraderinger, service og vedligehold, maksimalt må have en længde på en time og altid skal ligge i nattetimerne fra midnat til seks morgen.
“Det er rigtigt, at det ikke har kørt godt i foråret. På det sidste skyldes det nogle uheldige opgraderinger fra IBM’s side. Men der er så mange leverandører, underleverandører og systemer involveret, at det for brugerne på apoteket ofte er svært at se, om det skyldes receptserveren eller nogle af de andre systemer, som er involveret, siger Lasse Larsen.
Han henviser blandt andet til VANS-leverandøren, som står for at sende recepterne fra lægerne til receptserveren, og til at apotekerne har fire forskellige systemer, der fungerer lidt forskelligt.
IBM har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
Læs meget mere om digital sundhed i fredagens trykte tillæg.
