MMS-beskeden har i det seneste år nydt stor opmærksomhed i de indiske medier, men på trods af den megen omtale er multimediebeskedens udbredelse i landet stadig uhyre begrænset.
Det skyldes primært, at det er næsten umuligt at sende en billedbesked mellem Indiens mange mobilnetværk.
Indiske udbydere ser ikke nogen god forretning i at oprette løsninger, der tager hånd om kommunikationen mellem de forskellige netværk, og det har givet plads til tredjepartsfirmaer på det gigantiske og hurtigt voksende telemarked.
Koden til en af de mest ambitiøse MMS-løsninger er skrevet i Ballerup.
Platform
Det danske firma Internexium har udviklet en platform til ikke talebaserede services, og måden, firmaet håndterer multimediebeskeder på, kan blive medvirkende til, at der for alvor går hul på MMS-boblen i landet.
Teknologien binder på en unik og enkel måde, de mange forskellige teleoperatører i Indien sammen.
”Vi er faktisk de første, som på globalt plan kan tilbyde operatører at levere MMS til stort set alle GSM-netværk i verden,” fortæller Jes K. Petersen, der er udviklingschef i Internexium, fra Indien.
Hønen og ægget
I øjeblikket er situationen i Indien, at langt de færreste mobilbrugere kan modtage eller sende MMS-beskeder til personer, der benytter et andet netværk.
Ofte er det ikke engang muligt at levere en MMS inden for det samme netværk grundet den regionsopdelte struktur i landet. I stedet for en MMS-besked modtages en SMS, der indeholder en kode.
Denne kode indtastes så på en webside, og først derefter kan modtageren se indholdet af beskeden.
Ud over at det er en besværlig proces, er privat internetadgang stadig ikke hver mands eje i landet.
Der findes kun godt ti millioner hjemmeforbindelser blandt landets befolkning på en milliard.
Omfanget blegner
“Det er meget besværligt. Derfor har MMS’en, på trods af megen hype i det seneste år, langt fra levet op til det potentiale, der ligger i teknologien, og antallet af beskeder blegner i forhold til SMS’en, der ikke på samme måde diskriminerer mellem netværk,” siger Jes K. Petersen.
Som det er tilfældet eksempelvis i Danmark, kunne aftaler mellem teleoperatørerne give den ønskede udveksling mellem netværkene, men den løsning har lange udsigter i Indien og en række andre lande, som eksempelvis USA, der ligeledes har mange telenetværk, som ikke kan tale sammen.
”Vi udnytter hønen og ægget-scenariet,” fortæller Jes K. Petersen.
”Teleudbyderne vil ikke bruge penge på at understøtte tjenesterne fordi de ikke kan tjene penge på en lille brugergruppe og brugergruppen vokser ikke, fordi tjenesten ikke er der. Det giver plads til tredjepartsfirmaer som os.”
157 millioner har GPRS
En af grundene til at samarbejdsaftaler ikke er populære, er et manglende økonomisk incitament hos udbyderne.
Hvis en kunde hos operatør A sender en MMS til en kunde hos operatør B, skal operatør B forbinde til operatør A for at kunne levere beskeden.
Men da det kun er operatør A, der tjener penge på MMS’en, er der ikke det store økonomisk eincitament hos operatør B til at installere faciliteter til at håndtere interaktionen.
Det problem løser Internexium ved at udnytte WAP-teknologi og datatransport via separate servere. Hjørnestenen i firmaets løsning er AlphaMMS, som er en platform til at distribuere MMS-beskeder globalt.
En AlphaMMS kræver kun en mobiltelefon, der har GPRS-adgang, hvilket er gældende for omkring 15 procent af de indiske mobiltelefoner.
Den seneste opgørelse fra marts 2007 siger, at 157 millioner af inderne har en mobil med GPRS. Samtidig er datatrafikken for flere GPRS-tjenester gratis hos mange af landets udbydere.
Når platformen er installeret hos en operatør, sender kunden en MMS fuldstændig, som vedkommende ellers ville have gjort.
Når MMS’en er sendt, bliver den modtaget på AlphaMMS-platformen og videresendt som en WAP Push/WAP Link.
Dette link viser en WAP-side, med præcis det indhold, der kan bestå af lyd, billede, video eller tekst og i den opsætning, som afsenderen har konstrueret.
AlphaMMS kan leveres til alle netværk, både GSM og CDMA.
Ud over at tage hånd om trafikken fra mobilbruger til mobilbruger kan platformen også benyttes fra applikation til person, hvilket eksempelvis kan benyttes til markedsføring af produkter eller udsende nyhedsbreve til abonnenter.
AlphaMMS kan desuden skabe kontakt fra bruger til applikation.
I praksis kan man således sende billeder, videofilm eller andre multimediebeskeder direkte fra telefonen til eksempelvis en blog eller andre web- eller pc-applikationer.
“Teknologien i vores produkt er ikke raketvidenskab, men det virker og er billigt” siger Jes K. Petersen.
”I øjeblikket er teleudbyderne ikke villige til at bruge den nødvendige energi på at løse problemet, og det er vores mulighed,” siger han.
Fra Ballerup til Bombay
Internexium har dansk hovedkvarter i det knap så eksotiske Ballerup nordvest for København, og firmaet er grundlagt i 2002.
Firmaets stiftere, Carl-Johann Johannsen og Lars Ladegaard, har begge en lang fortid hos mobilselskabet Ericsson.
Læs mere om det indiske eventyr i fredagens trykte udgave af Computerworld.
