GeForce FX skuffer

Nvidias nye grafikchip erobrer tronen som den højst ydende på 3D-markedet, men vinder kun på marginalerne. Det GeForce FX-kort vi testede, er derudover klodset og larmer alt for meget, og Radeon kan stadig mønstre det bedste forhold mellem pris og ydelse. ATI har en ny chip klar i kulissen, så det kan blive en kort fornøjelse for Nvidia.

Strømforbrug på 75 W

Endelig kom GeForce FX, efterfølgeren til GeForce 4, og det er chippen som skal tage kampen op med ATI?s Radeon 9700 Pro, den hidtil hurtigste grafikchip på markedet.

GeForce FX er Nvidias første grafikkort, som understøtter DirectX 9. Konkurrenten ATI har med Radeon 9700 Pro haft et tilsvarende produkt ude i over et halvt år, hvilket nærmest er æoner i grafikkortbranchen.

I den tid har Nvidia måtte lide den tort ikke at have den hurtigste grafikprocessor på markedet, og det er første gang i tre år.

Omkring sommeren 2002, da ATI lancerede sin chip, besluttede man hos Nvidia at ændre på designet, simpelthen for at gøre GeForce FX mere konkurrencedygtig over for Radeon 9700 Pro, der forbavsede de fleste ved at have rigtig god ydelse.

Chippen var oprindeligt sat til at køre mellem 350 og 400 MHz, men Nvidia blev tvunget til at sætte frekvensen i vejret for at klare konkurrencen med Radeon 9700 Pro. Derudover var teknologien med 0,13 mikron ikke klar sidste sommer, så chippen blev et halvt år forsinket.

GeForce FX fylder to sokler i pc?en. Kortet udvikler så meget varme, at det kræver en helt speciel køleanordning.
Grafikkortet vi testede var Terratecs Mystify 5800 Ultra. Det er baseret på Nvidias reference-design, og det rummer af en GeForce FX grafikchip med en frekvens på 500 MHz og 128 megabyte DDR2 RAM med en effektiv frekvens på 1 GHz.

Kortet er kompatibelt med 8x AGP, men kan sagtens bruges i bundkort, som kun understøtter tidligere AGP-standarder.

De voldsomme specifikationer betyder, at GeForce FX sluger en hel del strøm - omkring 75 watt, når det går voldsomst for sig. Chippen kan dog slukke for dele af sig selv, når de ikke er i brug.

Al for meget støj

Kortet kommer med sin egen luftkøleanordning, og det medfører, at kortet fylder to sokler i pc'en. Ud over AGP-porten bliver den øverste PCI-sokkel også blokeret.

Vi har aldrig før hørt et grafikkort larme så meget. Når 3D-delen i chippen er slået fra, sætter blæseren omdrejningerne kraftigt ned, men selv her overdøvede grafikkortet fuldstændigt vores testmaskines Pentium 4 køler.

Når 3D-delen bliver slået til og blæseren begynder at køre endnu hurtigere, bliver larmen uudholdelig. Støjniveauet er på højde med en mindre støvsugers. Det er - rent ud sagt - slet ikke i orden.

Producenterne er klar over problemet med GeForce FX 5800 Ultra-chippen, og derfor har flere af dem, inklusive Terratec, annonceret versioner baseret på væskekøling. Disse grafikkort kan forventes at dukke op i de kommende måneder, og der skulle være tilnærmelsesvis lydløse.

Testen
Vores testmaskine bestod af en 3,06 GHz Pentium 4 monteret på et Intel D850EMV2 bundkort. Der blev brugt 512 megabyte PC1066 RD-RAM og grafikkortene var et ATI Radeon 9700 Pro, med 128 megabyte DDR RAM, samt et GeForce FX 5800 Ultra med 128 megabyte DDR2 RAM.

Harddisken var en 120 gigabyte Caviar Special Edition fra Western Digital og styresystemet var Windows XP professionel.

Testresultatet

Testen af Terratecs Mystify 5800 Ultra viser, at GeForce FX har taget førstepladsen fra ATI's Radeon 9700 Pro. GeForce FX vinder på teknisk knockout. Selv om det ikke er i alle testene, at Mystify vinder over Radeon, så udnævner vi den alligevel til sejrherre, da den har en lille overvægt i samlede sejre. Men det er ikke så overbevisende, som man kunne have håbet på.

I 3D Mark ligger de to kort så tæt, at det i princippet kunne være gået begge veje. Dog bliver forskellen en smule større i GeForces favør, når opløsningen bliver sat op, men det er stadigvæk i småtingsafdelingen.

Serious Sam SE får Radeon 9700 Pro til at vise musklerne i den højeste opløsning, som vindes uden problemer. I den lavere opløsning vender billedet dog 180 grader, og Mystify vinder klart i disse test.

Når anti-aliasing slås til, er billedet det samme. Anti-aliasing bruges til at fjerne hakker i 3D-grafik. I den lave opløsning vinder GeForce FX kortet klart, mens det i den høje opløsning er det Radeon, der hiver stikket hjem.

I Quake 3 vinder Geforce FX kortet de test, der ikke bruger anti-aliasing. I den høje opløsning endda ret overbevisende. Men så snart anti-aliasing slås til, vender det hele, og Radeon 9700 Pro kortet vinder disse test.

Hvis man sammenligner pris-ydelse med Radeon 9700 Pro, så er Radeon den klare vinder. Radeon 9700 Pro kan fås til en pris der ligger 2.000 kroner lavere end Mystify 5800 Ultra.

ATI er ifølge rygter dog snart klar med efterfølgeren til Radeon 9700 Pro. Chippen, der går under kodenavnet R350, skulle faktisk allerede være klar. Derfor kan det vise sig at være en meget kort periode at Nvidia er tilbage på toppen.

Læs resten af testen i PC World nummer 3 2003, der udkommer torsdag d. 27 februar.

Mystify 5800 Ultra
Producent: TerraTec, www.terratec.com
Udlånt af: TerraTec Danmark
Pris med moms: 5.399 kroner

3,06 GHz Pentium 4 GeForce FX 5800 Radeon 9700 Pro
3D Mark 2001SE    
1024x768 15.701 15.594
1600x1200 11.637 11.015
     
Serious Sam: Second Encouter (billeder/sek)    
1024x768 79,1 75,5
1024x768, 4xAA 64,4 44,7
1600x1200 43,2 64,0
1600x1200, 4xAA 29,5 34,9
     
Quake 3 demo (billeder/sek)    
1024x768 305,4 299,1
1024x768, 4xAA 226,5 234
1600x1200 224,1 185,5
1600x1200, 4xAA 97,1 105,9




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere