En mand får masseret sine balder af en robot-kunstinstallation i Spanien. En anden robot slanger sig af sted over en skøjtebane i i Japan, mens en kælen kontorlampe spiller hovedrollen i et amerikansk teaterstykke. Tre eksempler på robotter, som vi ikke helt kender dem. Endnu.
I Odense har de taget fat på diskussionen i denne uge, hvor Mæersk Institute på Syddansk Universitet holder robotfestivalen Robots at Play.
”Det er ikke et spørgsmål, om det her kommer, men hvordan vi forstår det og håndterer det,” forklarer Luigi Pagliarini, en af medarrangørerne af Robots at Play.
Han er professor ved SDU og universitetet i Bari i Italien, hvor han arbejder med at afklare begreber omkring robotter og intelligens.
Han mener ikke, at det nødvendigvis er et problem, at robotterne og teknologien får en større rolle. Men han mener, at vi bliver nødt til at forholde os til det.
”Hvad sker der med vores intelligens, når vi pludselig skaber interaktive ting, som er med til at oplære vores børn,” spørger han.
Hjernen i forandring
Luigi Pagliarini mener, at udviklingen illustreres med tre eksempler. Mobiltelefonen har påvirket vores hukommelse i forhold til telefonnumre.
”Hvis jeg mister min mobil, så mister jeg også min kone, for jeg kan ikke huske hendes telefonnummer,” griner Luigi Pagliarini.
Intelligente ordbøger påvirker sproglæring, og som professor oplever han også, at studerendes brug af copy-paste-rutinen ændrer deres måde at skrive på. Han forklarer, at de studerende i høj grad kopierer andres tekster sammen, og tilføjer deres egne konklusioner.
”Det er lidt som en mutation af teksten, hvor noget tages videre og noget nyt tilføjes,” siger han og tilføjer, at det i hvert fald påvirker vores kreativitet.
”Robotterne behøver ikke være et problem, men vi har behov for at forstå, hvad teknologi betyder i forhold til intelligens” konstaterer Luigi Pagliarini.
Robotfestivalen slutter i Odense lørdag, hvor man kan se flere af robotterne i Brandt Klædefabrik.