Danskerne skal ikke forvente at få det store, årlige og forkromede overblik over, hvordan staten og det offentlige anvender it-kronerne.
Det vil simpelthen være en for tung opgave, mener Lars Frelle-Petersen, leder af Den Digitale Taskforce under Finansministeriet.
"Det ville være rart at kunne se alle ting, men det ville være en meget stor administrativ byrde for den enkelt insitution og medarbejder, hvis alle disse oplysninger skulle indsamles og registreres centralt," siger Lars Frelle-Petersen, leder af Den Digitale Taskforce.
Overblikket er godt nok
Han mener allerede, at staten har et ganske godt overblik over statens udgifter.
"Det har vi blandt andet som følge af det statslige indkøbsprojekt. Men vi har ikke et centralt overblik over alle udgifter som eksempelvis alle medarbejderes og chefers tidsforbrug på it," siger han.
Svaret fra lederen af Den Digitale Taskforce, der har til opgave at koordinere it-initiativer på tværs af samfundet, kommer efter, at eksperter i går fremhævede et stigende behov for at få et overblik over de udgifter, der anvendes til it.
Findes for forskning og sundhedsvæsen
Det kunne eksempelvis være på finansloven, hvor der findes opgørelser over andre indsatsområder som for eksempel sygehuse, forskning, psykiatri og børnehaver.
Men udgifterne til digitaliseringsindsatsen og it generelt, findes der ikke noget overblik over.
Og det undrer blandt andre forvaltningseksperten, professor Bent Greve fra RUC, der i går sagde:
"Set i lyset af, at it betyder mere og mere på forskellige velfærdsområder, ville det være helt fornuftigt at få sådan en opgørelse. Ikke mindst af, hvor vi får mest for pengene."
Kritikken gør indtryk
Undren er der også fra Troels Andersen fra CEDI (Center for Digital Forvaltning).
Og for et år siden var en række eksperter som professor Anders Drejer fra Aarhus Universitet og Erik Bonnerup også ude med riven over det manglende overblik.
Kritikken både nu og for et år gør indtryk på Lars Frelle-Petersen.
"Vi arbejder løbende på at få mere gennemsigtighed og overblik over forbruget og i de midler, vi investerer i it både til drift og udvikling. Et muligt næste skridt kunne være mere ensartede måder at opgøre udgifterne på," siger Lars Frelle-Petersen.
Han mener dog, at gevinsterne ved et sådant indblik skal overvejes nøje, før man kaster sig over opmålinger.
"Man skal gøre sig klart, at it ofte spiller en større eller mindre rolle i mange projekter, og de ressourcer, vi bruger på at få indblik i ressourceforbruget, altid skal stå mål med de gevinster, indblikket giver," siger Lars Frelle-Petersen.
Brug erfaringer fra USA
I sit forslag til, hvad Danmark bør gøre på området, fremhævede Troels Andersen fra CEDI det amerikanske eksempel.
I USA er det helt normalt, at der holdes øje med investeringerne i statens it-projekter. I sammenhæng med regeringens budget vedlægges hvert år et regneark med overblik over alle projekter.
Den amerikanske regerings prioritering af området som vigtigt understreges af, at politikere og embedsfolk – og andre interesserede – nu også har mulighed for at forholde sig til projekterne kvartalsvis og bevare overblikket over, om de enkelte milepæle i projekterne er nået.
Svært i Danmark
Den amerikanske model passer blot ikke til Danmark, mener Lars Frelle-Petersen:
"Det er svært at sammenligne med den amerikanske model, der er et udtryk for en helt anden centralisme. I Danmark har vi ministeransvar, og det er den enkelte minister, der er ansvarlig for ministeriets initiativer," siger Lars-Frelle Petersen.
Selv om Danmark ikke har et komplet og gennemskueligt overblik over it-investeringer og it-udgifter, mener Lars Frelle-Petersen, at der bliver gjort en masse for at analysere, om digitaliseringsinitiativerne og udviklingen af den digitale forvaltning fungerer efter planen.
Ingen penge gives i blinde
Eksempelvis nævner han en rapport fra foråret, som ser på potentialet, hvis der indføres mere e-læring.
Og selv om sådanne initiativer ikke indgår i et værktøj som eksempelvis finansloven, der af eksperter betragtes som et vigtigt styringsredskab for politikerne, mener Lars Frelle-Petersen ikke, at der bliver givet penge i blinde.
"Vi arbejder løbende på at skabe bedre gennemsigtighed. Ingen giver penge i blinde – det ville hverken skatteyderne eller politikerne være tilfredse med," siger han og pointerer, at der løbende arbejdes på at gøre gennemsigtigheden endnu bedre.
Er der ikke nogen, der arbejder på at få it tættere på finansloven, ind i Nationalregnskabet eller en anden form for årlig digitaliseringsopgørelse?
"Nej – ikke i dag," siger Lars Frelle-Petersen.
