Paint Shop Pro: Det oplagte valg

Paint Shop Pro, det prisbillige billedhandlingsprogram til privatbrugere, kommer i version 8 til april. Nyhederne er dog til at overskue, men det gælder også for andre grafikprogrammers seneste opdateringer. Det er da blevet til en række nye værktøjer, hvor af nogle er brugbare, og nogle bare er sjove. Og så er det nu muligt at scripte Paint Shop Pro med programmeringssproget Python.

Det oplagte valg

Paint Shop Pro er for mange hobbybrugere det samme, som Photoshop er for de professionelle: Det oplagte valg af grafikværktøj. Producenten Jasc har lagt beta-versionen af den kommende version 8 til offentlig download, og den har vi kigget nærmere på.

Brugerfladen ligner stort set sig selv, og det er absolut en fordel for de brugere, som allerede benytter programmet. Programmet er dog blevet udstyret med smarte Office XP-agtige menuer.

Det er nok ikke så nemt at producere grafiksoftware i vore dage, for de sidste versioner af de dominerende programmer på markedet har ikke budt på væsentlige ændringer. De fleste tiltag har været i programmernes randområder, så som billed-browsere, og en del et-klik-funktionalitet for de helt uøvede brugere.

Paint Shop Pro har en afgørende mangel i forhold til de professionelle programmer, og det er programmets fraværende CMYK-funktionalitet. CMYK er det farvemodel, som benyttes til professionel print, i modsætning til hjemme- og kontorprintere, som kan printe ud fra RGB-modellen.

Producenten Jasc, som står bag programmet, har bevidst fravalgt CMYK-funktionaliteten og koncentrerer sig altså udelukkende om privatmarkedet, hvilket jo kan være ganske fornuftigt som præmis.

Og nyhederne i Paint Shop Pro 8, sådan som de fremstår i den beta, vi har kigget på, retter sig netop i mod de uøvede brugere.

Fritskrabning for begyndere

Fritskrabning for begyndere
Hvis man skal bedømme ud fra producentens egne noter om den nye version, så er hittet blandt nyhederne et frihåndsværktøj til fritskrabning.

Fritskrabning er den proces, hvor man fjerner baggrunden i et billede, og til det benytter professionelle grafikere såkaldte klippestier, som er vektor-kurver, der bestemmer, hvor billedet skal klippes. Det er en lang og omstændelig proces for uøvede, hvor selve håndteringen af bezier-vektorværktøjerne kan være svær, hvis man ikke har prøvet det før.

Derfor har mange producenter bakset med at skabe frihåndsværktøjer, som selv kan regne ud, hvad der skal skæres fra. Som man kan gætte sig til, kræver det en vis kontrast imellem baggrund og det element, som skal skæres fri.

Photoshop har længe haft en række tilsvarende værktøjer til fritskrabning, i form af en "magnetisk" lasso og en speciel Extract-dialog, som principielt virker på samme måde, som den man finder i Paint Shop Pro 8, men Paint Shop Pro's er væsentlig nemmere at anvende.

Nem fritskrabning i Paint Shop Pro 8 - men det sætter visse krav til billedet.

Det betyder dog ikke, af resultaterne generelt bliver bedre. Når kontrasten mellem forgrund og baggrund falder, så klippes der galt i begge programmer. Men funktionen er klart brugbar og nem at anvende.

Makro og scripting

Sjove filtre
Som det sig hør og bør for en ny version af et grafikprogram, følger der en række nye filtre med Paint Shop Pro 8, og de spænder fra det nogenlunde fornuftige til afdelingen for sjov og ballade.

Mest for sjov er værktøjer til forvrængning i fri hånd, hvor man kan forstørre, formindske og strække billedet med pensler. Det er særdeles anvendeligt til at give mennesker store næser og udstående øjne.

Sådanne værktøjer kendes fra Kais Power Goo og Photoshops Liquify-dialog. Lige som det gælder for fritskrabningsværktøjet, er Paint Shop Pros værktøjer en del nemmere at anvende for nybegyndere end Photoshops.

Et andet sjovt filter, man nok aldrig vil få brug for, er muligheden for at skabe såkaldte sømløse mønstre, hvilket kan bruges til baggrunde på computerens skrivebord og til web-sider - hvis vi altså stadig skrev 1996, vel at mærke. Men skægt er det da.

Vi syntes næsten at perspektiv-funktionen fungerede lidt for godt på Jasc's egne testbilleder - så vi prøvede at gengive effekten selv. Og det virkede upåklageligt.
Et lidt mere seriøst værktøj er en dialog til at genoprette perspektivet i et billede.

Det virker ved at opsætte et firkantet ramme, så den passer til et rektangulær flade på et billede, og ved genopretningen forvrænges billedet, så denne flade står vinkelret i billedet.

Dialogen er glimrende til billeder taget lidt for hurtigt med et lidt for billigt digitalkamera. Vi kunne egentlig godt ønske os, at dialogen kunne lidt mere, for eksempel mulighed for at kontrollere, i hvor høj grad perspektivet skal ændres.

Makro og scripting
Programmet har nu fået makroer, batch-processering og endda scripting, lige som Photoshop 7. Det fungerer, som den slags nu gør, og det mest interessante i denne sammenhæng er, at makroerne genererer et Python-script, som man så kan efterredigere. Python har efterhånden en hvis succes som indlejret sprog, og det er også forholdsvist nemt at gå til.

Udmærket opdatering
Det er ikke ligefrem fordi nyhederne i Paint Shop Pro 8 får os til at falde ned af stolen af benovelse, men der er tale om en udmærket opdatering, som tilføjer en række fornuftige funktioner.

Det er dog stadig helt klart et program for hobbyfolket, men det er der heller ingen skam i. Styrken i denne version af Paint Shop Pro, i lighed med tidligere versioner, er programmets evne til at gøre svære funktioner nemme at anvende. De professionelle og avancerede brugere vil stadig være henvist til Photoshops bredere vifte af muligheder.

Den endelige version af Paint Shop Pro 8 kommer på gaden i april og den beskedne amerikanske pris bliver, omregnet til dansk, på knap 740 kroner. Beta-versionen kan downloades fra producentens hjemmeside.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S