Danskere vil sende Tintin på mobilen

Spilbranchen: Vækstfonden investerer i lille selskab, der vil forsøge at få en forretning ud af at sende de gammeldags tegneserier ud på mobiltelefoner.

Artikel top billede

Fart & Tempo. Tintin. Sølvpil. Anders And. Basserne. Garfield. Listen af tegneserier er uendelig, hvis man hopper tilbage i minder lige fra barndommen og frem.

Og det vil det lille danske selskab Campfire med millioner fra Vækstfonden forsøge at transformere fra albums og hæfter over til de mobiltelefoner, som voksne og børn render rundt med.

”Visionen er, at der ligger en masse gode historier i tegneserieverdenen. Og de lever en lidt hensygnende tilværelse. De historier er stadig så gode, at de kan gøre godt som underholdning på mobiltelefonerne,” siger Glenn Lau Rentius, administrerende direktør for Campfire.

Selskabet har indtil videre kun to fuldtidsansatte, men trækker på et net af freelance ansatte og et samarbejde med et kinesisk firma, hvor 500 tegnere skal gøre tegneserierne digitale.

Udfordringen har været at omplante tegneseriens univers fra det trykte univers til et univers, som er elektronisk og ikke mindst passer til mobiltelefonernes skærme.

”Vi har også eksperimenteret med det interaktive, så læserne ikke nødvendigvis behøver at holde sig den linære fortælling, som vi kender fra tegneseriehæftet. Men i stedet lige som i computerspil kan ændre historie ved at lade figuren gøre noget andet. På den måde kan man sige, at computerspillet er vores halvbror,” siger Glenn Lau Rentius.

Marked for milliarder

Med fem millioner kroner fra Vækstfonden og egne sparepenge, satser det lille firma på at få deres bid af det mobile underholdningsmarked.

Ifølge Vækstfondens tal udgør det europæiske marked for mobil underholdning med spil, ringetoner og andet godt i omegnen af 35 milliarder kroner.

Vækstfondens investering er et led i fondens nye strategi for at investere i den digitale del af oplevelsesindustrien. Særligt spændingsfeltet mellem tegneserier og spil er interessant, mener ledelsen i Vækstfonden.

”Her har danskerne nogle særlige kompetencer,” siger Rolf Kjærgaard, underdirektør i Vækstfonden.

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Det hybride kontor kræver personlig teknologi

Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S