Hackere udsender malware-værktøj

Sikkerhedsfirmaer advarer mod en ny version af et udbredt hackerværktøj.

Softwaresikkerhedsfirmaer advarer mod en ny version af 'IcePack hacker exploit tool kit'.

Det er første gang, hacker-værktøjet indeholder zero-day-programkode, der er koder beregnet til at angribe sikkerhedshuller, som software-leverandøren endnu ikke selv har fået lukket med sikkerhedsopdateringer.

Af IcePacks otte exploit-værktøjer er tre nye, siger Roger Thompson, teknologichef hos Exploit Prevention Labs Inc.

"Det er bemærkelsesværdigt. Blandingen af nye og gamle værktøjer var forventet, men det er imponerende med hele tre nye," siger han.

"Den seneste version indeholder noget helt originalt.", siger Roger Thompson og henviser til en zero-day-funktion, der angriber et sikkerhedshul i Microsoft DirectX's software development kit (SDK).

"Det tætteste, der har været til et zero-day-exploit-værktøj, var (ANI) rettet mod sårbarheden ved brug af den animerede cursor."

Microsoft rettede hullet

Roger Thompson henviser til en softwarefejl, der blev kendt i begyndelsen af april. Da Mpack, en forgænger til IcePack, udsendte sin ANI exploit-kode, havde Microsoft lappet hullet med en udsendelse af out-of-cycle-opdateringen.

Sikkerhedsproblemet i DirectX SDK bug blev offentliggjort af polakken Krystian Kloskowski i en meddelelse på milwOrm.com-sitet midt i august.

Microsoft udsendte ingen sikkerhedsopdatering vedrørende fejlen i selskabets seneste rutinemæssige opdatering, der kom i tirsdags.

Mange i omløb

IcePacks programkode er et blandt mange klik-aktiverede malware-værktøjer i omløb.
´
IcePack, der stammer fra det tidligere Mpack, arbejder sammen med navne som NeoSploit og WebAttacker, der leverer kodestumper til det, som Roger Thompson betegner som 'dovne slyngler'.

Han anslår, at der for tiden er 12 malware-tool-kits i brug.
"De bruger næsten ensartet kode, og de prøver alle sammen at tjene en skilling på at sælge til de 'dovne slyngler'." siger Roger Thompson.

Ikke verdens ende

Selv om IcePack netop har udsendt den første zero-day angrebskode, nedtoner Roger Thompson dog truslen.

"Det er ikke verdens ende, da der ikke er ret mange, der har Windows DirectX software devolpment kit. Men der er ingen der ved, hvor mange andre programmer, der bruger den sårbare ActiveX-kontrol. Det lidt ligesom russisk roulette".

Andre i branchen bekræfter Thompsons antagelser.

Symantec har advaret sine kunder på sit DeepSight threat netvæk om, at der er observeret forsøg på angreb via DirectX-sikkerhedshullet.

Symantec advarer også om to andre funktioner i IcePacks malware-kit, der angriber svagheder i Yahoo Messenger og Yahoo Widgets. Begge fejl er dog blevet udbedret.

"At udnytte svagheder, der er kendt via softwarefirmaernes sikkerhedsopdateringer. er et normalt træk i multi-strikes kits, selvom det virker uopfindsomt" siger Roger Thompson. "Normalt går de efter mindre kendte svagheder og sikkerhedsbrister. De vil bare ryste et par æbler ned. Nok til at tjene penge - og ikke brække hele grenen af".

Oversat af Bo Madsen

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Københavnsområdet

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S