Man kan spørge, om det giver mening at skelne mellem medier og ikke-medier på nettet.
Den internationale debat om medier versus ikke-medier kredser mest om tjenesten Google News. Den er ikke et medie, fordi den ikke producerer indholdet selv, men samler indhold fra andre.
Det kan da godt være, at man kan foretage den skelnen, men i praksis giver det ingen mening.
Google News leverer nyheder, som alle andre nyhedstjenester, så det gør ingen forskel for publikum. Og – hvad der er væsentligere – der er heller ingen forskel for annoncørerne. Google News slås om de samme annoncekroner, som de såkaldt rigtige medier.
For nylig skrev de gamle mediers vagthund, “Mediawatch”, at ungdomstjenesten Arto.dk burde gå ind i mediebranchen.
Her er en nyhed til jer: Arto er allerede i mediebranchen. Datingtjenester er medier. Ligesom Krak og Jobzonen og Den Blå Avis er det. Det hele er medier – med målgrupper og seertal og annoncering. De bruger bare ikke penge på journalister.
Kvalitet og makværk
Mens skelnen mellem medier og ikke-medier bliver mere meningsløs, kan man stadig skelne mellem kvalitet og makværk. Man kan genkende god journalistik, når man ser den. Det er noget med ordentlig research, kildekritik og de andre journalistiske dyder.
Desværre er en del af de gamle medier ved at sætte den styrke over styr i bestræbelserne på at være med på det nyeste. Mange journalister er begyndt at blogge – ofte efter opfordring fra redaktørerne. Det skal de holde op med.
Blogs er ikke journalistik, og ved at blogge underminerer de gamle medier forskellen mellem redigerede og ikke-redigerede medier. Den forskel – redaktionen og journalistikken – skal sikre de gamle medier en plads i fremtidens mediebillede.
Hvis de vil have blogs – og det må de meget gerne – skal de for eksempel købe de bedste blogs og holde dem adskilt fra journalistikken.
Mens de gamle medier er begyndt at blogge og dermed udvander deres produkt, har de overset den udvikling, der virkelig gør en forskel: Sammenhængen og den lange hale.
I gamle dage var avisartikler og andre journalistiske produkter afsluttede kapitler, når de var trykt i avisen eller sendt i tv. Hvis der var fejl, blev fejlene stående til evig tid. Det betød ikke så meget, for avisen blev smidt ud dagen efter.
Gode artikler har lange haler
Sådan er det ikke mere. Artiklerne lever til evig tid på nettet. Det prøver de fleste gamle medier ganske vist at forhindre ved at fjerne artikler fra deres websteder efter en dag eller tre.
Det er dumt, og det vil ændre sig. For nylig åbnede dagbladet Information sine arkiver. Andre vil gøre det samme, for der er penge i arkiver. Gode artikler har en lang hale – det vil sige, at de har værdi længe efter, de er skrevet. De kan tiltrække publikum og dermed annoncekroner.
Men gode artikler bliver aldrig færdige. Der kommer nye oplysninger. Der er fejl, som skal rettes. De hænger sammen med andre artikler, som er skrevet længe før eller længe efter. En artikel er ikke en isoleret stump information, den er en del af en sammenhæng. Artiklen skal indgå i den sammenhæng og udvikle sig.
Det har Google News forstået. En af nyskabelserne er en kommentarfunktion, hvor de mennesker, artiklerne handler om, kan kommentere. Eller hvor eksperter, som ikke er kommet til orde i selve artiklen, kan kommentere.
Det er ikke hvem som helst og hans mor. Det er udvalgte kommentarer, som hæver produktets kvalitet. Det er smart, og det er de traditionelle medier ikke glade for, for de mener stadig, at en artikel er afsluttet, når den er publiceret.
Det er for tidligt at sige, om kommentarfunktionen hos Google News bliver en succes, men den er et klart tegn på en klar udvikling. Spørgsmålet er, om de gamle medier vil følge efter eller gå foran.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
