Microsoft-dom vil give gladere kunder

Små softwarehuse er tilfredse med, at Microsoft åbner for posen med serverprotokollerne, så de kan levere de løsninger, kunderne vil have.

Rigtig mange softwarehuse verden over ser frem til, at Microsoft efterlever EF-domstolens afgørelse, der byder selskabet at offentliggøre specifikke tekniske oplysninger vedrørende serverprotokollerne i Windows.

"Vi har problemer med at levere det, kunderne gerne vil have, fordi vi ikke er i stand til at integrere det, vi laver, med Microsofts platform. Hvis vi havde adgang til serverprotokollerne, så kunne vi," siger Tommy Davis, udviklingschef, Adapt A/S, der er et open source-baseret softwarehus.

Adgang til serverprotokollerne vil give udviklerne mulighed for at skabe løsninger, der fungerer sammen med Windows på serverniveau, lige som de tekniske oplysninger vil lette integrationen af andre applikationer end Microsofts i en eksisterende Windows-platform.

Med et fint ord gælder det om at sikre interoperabilitet applikationerne imellem.

"Når vi leverer softwareløsninger, så handler det i høj grad om at integrere løsningen til virksomhedens andre systemer - og hvis der er tale om en Windows-baseret installation, så kan vi ikke "snakke" med applikationerne, og så er der ikke nogen klar måde til at binde virksomhedens data sammen," forklarer Tommy Davis.

Microsoft nødvendig

Tommy Davis nævner et andet eksempel, der ofte er problematisk for tredjepartsleverandører. En løsning skal fungere sammen med Microsoft Exchange, som har standarder for, hvordan man udveksler kalenderbegivenheder mødeindkaldelser med videre.

I Exchange findes der heller ikke nogen tilgængelig standard for, hvordan man foretager disse udvekslinger, og det betyder, at hvis man gerne vil have en applikation til at kommunikere med sådan en Exchange-server, så er man nødt til at bruge et Microsoft-produkt som for eksempel Outlook.

"Konsekvensen for virksomhederne er, at de begrænses i deres valg af leverandører," siger Tommy Davis.

Integration i fokus

De sidste fem til ti år har it handlet meget om at samle informationer fra mange forskellige systemer. Nogle it-systemer styrer produktionen i en virksomhed, nogle har med marketing at gøre, mens andre har med booking og fejlretning at gøre.

Informationerne fra de forskellige systemer skal samles og integreres. Du hiver data ud fra forskellige undersystemer, hvor marketingafdelingen måske har valgt ét softwareprodukt fra en given leverandør. Et andet er valgt til at booke aftaler i de ansattes kalendere, mens et tredje bruges til at skrive Word-dokumenter.

"Hvis ikke de tre kan snakke sammen, så bliver det meget vanskeligt at skrive applikationer, som bruger data, der ligger de forskellige steder," forklarer Tommy Davis.

Den situation står Adapt og masser af ligesindede udviklingshuse i hver dag ifølge udviklingschefen.

Monopol på værkstedet

Tommy Davis mener i øvrigt ikke, at situationen med serverprotokollerne adskiller sig meget fra situationen omkring Microsofts filformater vedrørende Office, som heller ikke er åbne.

"Men her er der udviklet nogle pakker, der gør, at man godt kan læse og skrive Word-dokumenter - men pakkerne er ikke udviklet på baggrund af en standard. Open Office kan for eksempel godt gemme i Word, som jo heller ikke er åben, men det er ikke Microsoft, der har offentliggjort metoden. Den er dybest set fundet ved at prøve sig frem, så det er måden at gøre det på i dag, men det giver jo ikke nogen fuldstændig implementation af de her protokoller," siger Tommy Davis.

Han mener, at forholdene i dag på området Microsoft versus de andre svarer til, at man kun kan få repareret sin Toyota på et Toyota-værksted.

"Det ville de fleste mennesker ikke acceptere, og Toyota ville heller ikke have det store held med at indføre det, fordi der er mange alternativer. Situationen i dag på softwareområdet er, at det kniber med alternativer, fordi Microsoft er en de facto standard på mange områder," konstaterer Tommy Davis.

Mærke på bundlinjen

Åbne protokoller ville give Adapt og andre udviklingshuse helt andre muligheder for at levere det, som kunderne siger, at de gerne vil have.

"Det hænder, at vi må sige nej til opgaver, eller at tingene bliver droppet, fordi det bliver for dyrt at prøve at lave noget, der kommer til at virke."

Adapt, der baserer forretningen 100 procent på open source, er stensikre på, at åbenhed fra Microsofts side omkring de efterspurgte protokoller og specifikationer vil kunne aflæses direkte på selskabets bundlinje og mærkes i dagligheden. Adapt bor i København, har 20 ansatte og omsætter for omkring 14 millioner kroner om året.

Det eneste problem er ifølge Tommy Davis, at det har taget ni år at få afsagt dommen over Microsoft på det her lille område:

"Den her dom går kun på et specifikt område og dommen forhindrer ikke Microsoft i at fortsætte med den her politik på andre områder. Så skal der anlægges en ny retssag, og så går der vel igen en seks-otte år, før en ny dom tvinger Microsoft til åbenhed i endnu et hjørne af forretningen."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere