Den meget omdiskuterede receptserver, der er udviklet til at servicere læger, apoteker, hjemmesygeplejen samt patienter, er igen meldt sygdomsramt.
Denne gang er der problemer med at kopiere serveren, således at to ens servere kunne sikre bedre driftssikkerhed og stabilitet, men operationen er indtil videre udskudt.
Udsættelsen skyldes, at det har taget længere tid at overføre data fra den oprindelige receptserver til den nye server, hvilket ikke passede med Lægemiddelstyrelsens planlægning.
Derfor har styrelsen, der står bag receptserveren, valgt at foretage spejlingen på et senere tidspunkt.
"Hvornår vi igangsætter den næste kopiering fra server til server afhænger af den redegørelse vi har bedt om i forbindelse med, at det tog længere tid at overføre data end forventet, men formentlig vil der gå tre til fire uger inden vi idriftsætter det spejlede milø,” oplyser chef for viden og kommunikation i Lægemiddelstyrelsen, Kåre Geil.
Udsættelsen er anden gang i september, at Lægemiddelstyrelsen opgiver at kopiere receptserveren.
Rammer i rækken af sygdomssymptomer
Spejlingen af data fra den oprindelige receptserver til en anden server er det nyeste skud på stammen af de problemer, der har været i udrulningen af den digitale receptservice.
31. juli var serveren nede i fire timer, da en fejl hos underleverandøreren Progrator. Den 5. juni måtte 20.000 borgere se langt efter deres recepter og vente til dagen efter for at få udleveret deres medicin. Forbindelsen mellem læger og apotekere var på det tidspunkt afbrudt.
I foråret stod det dog sløjere til, og receptserveren havde alene i marts måned en nedetid svarende til et helt døgn. På det tidspunkt var apotekernes tålmodighed ved at udløbe med den hostende server.
Den udsatte migrering af driftsmiljøet skulle ellers netop sikre, at den slags problemer ikke opstod mere.
Og Kåre Geil erkender også, at der har været visse problemer med implementeringen af receptserveren.
"Serveren har kørt stabilt i længere tid, og de tidligere tekniske problemer kom bag på alle, da vi har udført grundige forundersøgelser og tests inden vi søsatte projektet." siger han.
Kritiseret for mangel på personlig sikkerhed
Udover driftssikkerheden har receptserveren tidligere været anklaget for at bringe personsikkerheden i fare.
Både Forbrugerstyrelsen, Datatilsynet og Patientforeningen Danmark kritiserede, at borgernes medicinforbrug skulle registreres.
Risikoen skal ses i forhold til datasikkerheden, hvor omkring 75.000 personer i sundhedssektoren får adgang til yderst følsomme oplysninger om, hvilken medicin en vilkårlig dansker får udleveret.
Lægemiddelstyrelsen har dog ikke kendskab til sager, hvor persondata er blevet misbrugt.
