Mange versioner af Office 2003

Office 2003 kommer i en del forskellige udgaver. XML-værktøjet InfoPath kommer kun med i den dyreste version.

Indhold

Den kommende version af Microsofts kontorpakke kommer vanen tro i en række forskellige udgaver. Den nuværende Office XP-version leveres i tre udgaver, Standard, Professional og Developer, samt identiske versioner med rabatter, rettet imod undervisningsmarkedet.

Den nye Office 2003 kommer også i tre versioner: Standard, Professionel og en Small Business-udgave. Den tidligere Developer-version, som indeholdt en række ekstra værktøjer som for eksempel web-redigeringsprogrammet FrontPage, er således gået bort.

I stedet vil Microsoft byde på et nyt sæt værktøjer, som indtil videre kaldes Visual Studio Tools for Office, og som udsendes samtidigt med Office 2003. FrontPage skal nu sælges som et separat produkt.

Standard-udgaven indeholder Word, Excel, PowerPoint og Outlook.

Small Business-udgave indeholder det samme som Standard samt DTP-programmet Publisher 2003 og et helt nyt produkt, Business Contact Manager 2003.

Den dyre Professionel-udgave kommer i to versioner, nemlig en version, som indeholder Word, Excel, Outlook, PowerPoint, Access, Publisher og Business Contact Manager, samt en anden version, Professional Enterprise, som også indeholder Microsofts nye XML-værktøj InfoPath. Professional Enterprise-udgaven kan ikke købes enkeltvis - her skal man investere i flere licenser.

Office 2003 kommer på markedet i slutningen af juni. En dansk version skulle være klar i slutningen af året.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S