Danske teleselskaber angriber pirater vidt forskelligt

En Telia-kunde føler sig overvåget af en ukendt bøddel, der har anmeldt ham for pirateri. Telia holder anklagerens identitet hemmelig, hvilket slet ikke var sket hos TDC og Cybercity.

Artikel top billede

Anders Monrad Rendtorff fra Telia mener, at en løftet pegefinger til pirater er på sin plads.

Når pirater bliver taget med kloen i klejnedåsen, kan det have stor betydning om, de er kunder hos det ene eller det andet teleselskab.

Det har en Stofa-kunde hos Telia måtte sande, efter en unavngiven tredjepart har tippet Telia om ulovlig fildeling.

Telia rettede nemlig derefter henvendelse direkte til kunden i tre mails, hvori der stod, at han skulle ophøre med ulovlighederne - ellers ville han blive smidt ud af selskabet.

Manden, hvis navn Computerworld kender, erkender, at han har downloadet omkring 40 afsnit af tv-serier, syv film og "ganske lidt" musik.

Han kalder samtidigt tanken om den usynlige anklager "meget ubehagelig", og han slettede derfor de tre mails i panik og stoppede med at benytte sit uTorrent-program.

"Jeg følte mig under opsyn, og jeg ved ikke, hvordan Stofa overhovedet har kendskab til, hvad jeg downloader," siger kilden.

Et kammeratligt fingerpeg

Kommunikationsdirektør Anders Monrad Rendtorff hos Telia forklarer, at selskabet ikke overvåger kundens trafik.

"Men vi har fået en anklage fra en tredjepart, der har sporet noget krænkende trafik tilbage til Stofa via IP-adressen. Derefter sporer vi trafikken til den pågældende kunde, og forklarer ham, at det han har gang i, er ulovligt og kan have meget alvorlige konsekvenser," siger Anders Monrad Rendtorff.

Ved en retskendelse kan Telia blive tvunget til at oplyse identiteten på selskabets kunde, men sagen er ifølge Anders Monrad Rendtorff "et mindre indgreb" for at få kunden til at stoppe ulovlighederne, så der ikke bliver en konkret sag ud af affæren.

"Vi vil ikke betragte det som overvågning, men vores reaktion er mere et kammeratligt fingerpeg på mail om, at der foregår noget, der ikke skal foregå. Det er en rutinebehandling, som vi har under fem stykker af om året," siger han.

Vil fortælle om de hemmelige anklagere

Anders Monrad Rendtorff forklarer, at Telia kun tager henvendelser fra "autoriserede rettighedshavere" seriøst, og selvom identiteten af tredjemand er hemmeligholdt i denne sag, så vil Telia overveje at oplyse om den slags i fremtiden.

"Det burde være en selvfølgelighed og naturligt, at kunden ved den slags. Det har måske været unødigt formelt engang, men det er ikke hemmeligt, hvem der står bag," siger han.

Anders Monrad Rendtorff beklager også, at kunden få dage efter de tre mails modtager et tilbud fra Stofa om at få opgraderet sin forbindelse, fordi selskabet har noteret, at han bruger meget trafik.

"Det holder jo ikke helt, at han den ene dag får dybt fortrolige mails og derefter modtager et tilbud fra marketing-afdelingen. Det er måske ikke så mærkeligt, at han føler sig forvirret, og det er både utjekket og Big Brother-agtigt fra vores side lige i denne sag, hvor der har været et utroligt uheldigt sammenfald," erkender han.

Leger ikke politi

Hos Telias nærmeste – og større – konkurrenter TDC og Cybercity er holdningen til pirateri helt anderledes.

De to virksomheder mener, at teleselskaberne ikke skal være internet-politi og give kunder løftede pegefingre.

"Vi skal ikke lege politi – det har vi politiet til. I en sag om ulovlig fildeling vil vi overhovedet ikke gøre noget, før der ligger en politianmeldelse," siger kommunikationskonsulent Jette Westerdahl fra Cybercity.

Og det budskab går igen hos TDC.

"Vi skal slet ikke vurdere, hvad der er lovligt og ulovligt med hensyn til vores kunders forbrug. Men hvis vi får en retslig kendelse, så vil vi naturligvis forholde os til den, siger direktør Frank Vilstrup fra TDC Online.

Når det kommer til sager om børnepornografi, så lukker TDC ifølge Frank Vilstrup dog prompte for et site, hvis teleselskabet får en henvendelse om børnepornografi fra Red Barnet eller politiet.

Kan ikke frasige sig ansvar

Ifølge it-advokat Kasper Heine fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted bør et teleselskab nøje overveje konsekvenserne, når selskabet har kendskab til konkrete ulovligheder.

Han forklarer, at hvis en rettighedshaver – eller repræsentant herfor – kan sandsynliggøre, at vedkommendes rettigheder er blevet krænket, kan teleselskabet ikke sidde med hænderne i skødet.

"Som udbyder kan man ikke frasige sig et ansvar, hvis man ved, at der foregår noget ulovligt. Lovgivningens regler om teleoperatørernes ansvarsfrihed gælder ikke, hvis teleoperatøren har kendskab til de ulovlige handlinger.

Derfor kan det være en velovervejet kommerciel vurdering, at man ikke vil risikere et medansvar for brugernes ulovlige handlinger," siger han.

Omvendt så er kravet om indblanding fra politiet ifølge Kasper Heine "den nemme løsning," hvor man slipper for at kaste administrative ressourcer ind i kampen.

"Det er muligvis bare ikke tilstrækkeligt, hvis man har kendskab til ulovlige forhold," siger han.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S