De danske internetbrugere vil på den ene side gerne suge på andres netforbindelser, når de sidder på caféen eller i parken.
På den anden side er vi overhovedet ikke villige til at dele vores egen båndbredde med andre.
Det er konklusionen af en undersøgelse med 1.075 danskere, som analysebureauet Userneeds har foretaget for Computerworld.
90 procent af danskerne er betænkelige ved at åbne for egne trådløse netværk til folk, som de ikke kender.
Det skyldes, at de frygter ulovligt brug af internettet eller frygt for spredning af virus.
Fokus på egen person
Knapt 80 procent er nervøse for et uønsket fokus på ens egen person, fordi de tror, at gæster på den trådløse forbindelse vil misbruge nettet til at søge efter eksempelvis børnepornografi og terrornetværk.
Undersøgelsen viser dog også, at kun 20 procent direkte ikke er interesseret i have internettet til rådighed på gader og stræder, mens henholdsvis 26 procent og 30 procent i høj grad eller i nogen grad er interesseret i at kunne bruge andres forbindelser.
Men på trods af, at det kan lade sig gøre via delingen af en trådløs forbindelse, som flere og flere danskere køber, så er blot sølle fem procent i høj grad interesserede i at åbne deres egne forbindelser for at kunne lukrere på andres trådløse net.
15 procent er i nogen grad interesserede, mens 56 procent slet ikke er interesserede.
Skal have teknisk garanti
Den manglende interesse skyldes ikke, at flere teleselskaber i kontraktvilkårene har indføjet, at kunderne ikke må dele forbindelsen med en tredjemand.
For hele 63 procent af de adspurgte ved ikke, at det i nogle teleselskabers tilfælde er ulovligt at dele forbindelsen med andre.
Hvis danskerne kunne få en teknisk garanti for en adskillelse af det private trådløse netværk med det delte netværk, så er halvdelen af danskerne med på at dele forbindelserne til gavn for alle, som det blandt andet kendes fra spanske FON.
Opdeling ikke umiddelbar mulig
Men det er ifølge Kent Madsen, teknisk direktør hos netværksfirmaet Cisco, ikke umiddelbart muligt på egen hånd at opdele den private forbindelse, så man kan gardere sig mod et uheldigt fokus på ens egen person.
Det skyldes, at et misbrug fra IP-adressen vil pege tilbage til router-indehaveren - det vil sige den person, der åbner sit trådløse netværk.
Kent Madsen forklarer dog, at nyere routere godt kan efterligne såkaldte accesspunkter, som bliver brugt i virksomheder.
Her har man ofte et internt net til ens egne computere og et eksternt net til besøgende.
På gæstenetværket bliver gæsten præsenteret for en portal, hvor man skal logge ind med brugernavn og password, som det også kendes fra hoteller og lufthavne.
Registreringen sikrer virksomheden, hotellet eller lufthavnen, at man kan spore eventuelt misbrug tilbage til registranten.
Central løsning
"Men selvom du sætter routeren derhjemme op på den måde, så kan privatpersoner ikke umiddelbart generere unikke adgange som brugernavne og passwords til alle de personer, der vil logge på ens trådløse netværk med mindre, man på forhånd har givet dem tilladelse via certificeringer eller passwords," siger Kent Madsen.
Han tilføjer dog, at hvis tildelingen af passwords sker fra centralt hold i form af tekststrenge eller digitale signaturer, så skulle der ikke være en hindring for, at danskerne kan åbne deres forbindelser med visheden om, at IP-adressen ikke bliver udnyttet af fremmede.