Computerworld mener: Statsminister Anders Fogh Rasmussen tordnede i 2001 mod digitaliseringen med skræmmeslogans som "vi skal gøre op med minut-tyrraniet og stregkoder".
Årsagen var, at hjemmehjælperne var begyndt at bruge moderne digital teknologi til at effektivisere arbejdsgange og eliminere for eksempel spildbesøg.
Den forsvarende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, sagde i øvrigt næsten ordret det samme.
Få måneder efter Fogh satte sig i statsministerstolen, fremlagde Finansministeriet en rapport om kommunernes økonomi, der fastslog, at en digitalisering af velfærdsservice er nødvendig, hvis der skal blive råd og ressourcer til fremtidens ældre og syge.
Måske valgte Fogh netop derfor at ikke gentage sine skræmmeslogans under valget i 2005.
Det gjorde til gengæld Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, som bebudede, at "stregkodesystemet i hjemmeplejen skal afskaffes" - flankeret af den konservative familie- og forbrugerminister, Henriette Kjær, der kaldte det uacceptabelt at gøre ældre til "en vare, der ruller hen ad båndet i supermarkedet".
Stregkodeargumenterne malede mennesket op mod maskinen i en falsk konflikt.
Men temaet lagde enhver debat om, i hvilket omfang vi skal satse på mere teknologi for at sikre den danske velstand og velfærd, stendød.
Ingen politiker har lyst til at udtale sig positivt om en teknologi, der af de politiske rivaler bliver udlagt som umenneskelig.
Vi kan håbe på - for vores alle sammens skyld - at de politiske lederkandidater opfører sig mere modent under denne valgkamp og har lært at italesætte den digitale teknologi ud fra den menneskelige gevinst, it rummer og leverer, når den bliver brugt klogt.
Andre bliver mere digitale
Måske kunne vi ligefrem se frem til en valgkamp, hvor politikerne forholder sig til, i hvilket omfang vi skal satse på at forblive en af klodens førende it-lande - en position, som i de senere år er i skred - ikke fordi vi bliver mindre digitale, men fordi andre bliver det mere, hurtigere og på en smartere måde. Sandsynligheden taler dog imod det.
Det er vanskeligt at få øje på politikere med digitale visioner.
Her er en stribe nøglespørgsmål, som enhver politiker med drømme om at lede Danmark ind i fremtiden, bør svare på:
* Vi kan få råd til meget mere velfærd ved at bruge it langt mere offensivt i det offentlige. Vil du bruge muligheden - og i så fald hvordan?
* Vi kan få råd til at læge langt flere patenter ved at bruge it langt mere offensivt i sundhedssektoren. Hvordan vil du gribe det an?
* Vi kan få meget mere velstand at fordele ved at uddanne og importere mere it-kyndig arbejdskraft. Siger du nej, eller har du en plan?
* Vi kan få flere til at trives og bidrage i samfundet ved at reducere antallet af danske it-analfabeter fra de nuværende 40 procent af befolkningen. Hvordan vil du gøre det?
* Vi kan sikre fremtiden ved at give de unge - og deres lærere - digitale kompetencer. Hvordan får du det til at ske?
Lad os få nogle konkrete svar og løfter på disse spørgsmål, som rækker ud over velmenende hensigtserklæringer.
Regeringen Fogh har - ganske som regeringen Nyrup havde det - til hensigt at digitalisere den danske folkeskole.
Det er ikke sket efter seks år ved magten.
Tiden må være inde til en meget konkret kontraktpolitik mellem fremtidens politiske lederskab og vælgerne om, hvordan lille Danmark positionerer sig på den globale markedsplads som en digital stormagt.
