Microsoft går i kødet på russisk open source-projekt

Den russiske plan om et nationalt operativsystem, baseret på open source-kode, ser nu ud til af få alvorlig konkurrence fra Microsoft.

I september luftede den russiske regering første gang tankerne om indførelsen af RussianOS, der er et open source-baseret operativsystem til landets skoler.

Konkurrenten Microsoft meddeler nu, at firmaet også vil støtte russiske skoler med Microsoft-software til meget lave priser.

"Når Microsoft har iværksat det globale program Student Innovation Suite, er det ud fra et ønske om at gøre uddannelsessoftware tilgængeligt til en overkommelig pris. Projektet er således sat i stand for at give russiske skoler adgang til up-to-date teknologi, for at hæve skoleelevers it-kompetencer samt, og for at opgradere anvendelsen af og adgangen til it i uddannelsessystemet generelt," siger Kirsten Panton, Microsofts regionschef for Partners in Learning i Vesteuropa.

Open source-fronten ser en noget anden problemstilling i forhold til Microsofts tiltag.

"Det er dårlig stil at dumpe priserne i et land," siger Morten Kjærsgaard, formand for Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark (OSL).

"Det lugter af, at Microsoft er ved at miste et marked. Jeg jeg kan da godt forstå, at de benytter forskellige muligheder for ikke at tabe det, men prisdumping er ikke den rigtige måde."

"Hvis der er behov for hjælp til russerne kunne Microsoft eventuelt give et kontant bidrag til russisk it, så de selv kunne fordele pengene. Men jeg mener principielt, at man bør hjælpe af officielle kanaler," siger han.

Støtte i stedet for krig

Russernes begrundelse for at indføre RussianOS var at komme høje licenspriser til udenlandske software-selskaber til livs.

Udmeldingen om implementeringen af Russian OS kom også som en konsekvens af, at der har været et heftigt misbrug af blandt andet Microsoft-licenser i Rusland.

Eksempelvis sagsøgte Microsoft for et halvt år siden den russiske skolelærer Alexander Ponosov for at have distribueret ulovlige Microsoft-software til en værdi af omkring 60.000 kroner på den lokale skoles computer.

Nu har Microsoft i samarbejde med blandt andet Intel, vendt strategien 360 grader.

Software-giganten vil ikke sidde det russiske marked overhørigt, men i stedet for en krig i retssalene, tilbyder firmaet i stedet 200.000 Windows-baserede maskiner til de russiske skolebørn allerede næste år. Det skriver den russiske it-nyhedsside cnews.ru.

Microsofts russiske maskinstorm indeholder desuden et løfte om, at aftalen skal løbe over fire år, og omfatter 200.000 bærbare computere hvert år.

I følge cnews.ru, anslår russiske eksperter, at der i øjeblikket er omkring 700.000 computere på de russiske skoler.

Microsoft vil således mere end fordoble antallet af computere i de russiske skoler over fire år.

Softwaren på maskinerne kommer til at koste langt mindre end en almindelig russisk skolelicens.

Den endelige omkostning for Windows XP og en Office-pakke bliver på tre dollar, svarende til lige godt 15 kroner.

I dag koster en skolelicens i Rusland 353 rubler, svarende til 73,25 kroner.

Microsoft imødekommer således den russiske regerings argument om, at licenser til skolerne er for dyre.


Startede i Kina
Microsofts udspil ligner en forlængelse af et initiativ, som Bill Gates kom med i april på Government Leaders Forum 2007 i Kinas hovedstad Beijing.

Her løftede han sløret for et globalt initiativ, kaldet Unlimited Potential, hvor Microsoft vil sprede endnu flere teknologi- og uddannelsesressourcer i udviklingslande.

Bill Gates har over mange omgange positioneret sig som en herre, der giver rigtig mange penge til velgørende formål, og satsningen på Unlimited Potential-strategien lyder for mange som et håndfast eksempel af slagsen.

Over fem år har firmaet nemlig afsat 1,35 milliard til projektet.

Denne støtte skal blandt andet ske i form af et konkret produkt, bestående af en omplet software-pakke med de fattigste lande som modtager.

Prisen for styresystem, kontorpakke og en række andre programmer blev dengang også annonceret til at være tre dollar.

For de tre dollar får studerende en Student Innovation Suite, der byder på alle de kendte Microsoft-programmer. Her under Windows XP Starter Edition, Microsoft Office Home and Student 2007, Microsoft Math 3.0 og Windows Live Mail desktop.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS