Artikel top billede

Spilgigant forærer SimCity væk

Electronic Arts har doneret koden til SimCity til OLPC-projektet. Nu skal der bygges virtuelle byer i den tredje verden via folke-computerens mesh-netværk.

Spilgiganten Electronic Arts (EA) har doneret kildekoden til SimCity-spillet til One Laptop Per Child-projektet (OLPC).

SimCity, der går ud på at bygge og styre en by, hører til blandt de mest berømte spiludgivelser nogensinde.

Den første udgave udkom helt tilbage i 1989, og spillet har siden da vundet et hav af priser, og det er fremstillet i mange varianter.

Velegnet til undervisning

OLPC-projektet er et undervisningsprojekt til den tredje verden, og det består i at sælge billige bærbare computere til denne målgruppe.

SimCity er da også tidligere blevet benyttet i undervisningsmæssig sammenhæng i tusindvis af skoleklasser i Amerika, og undervisningsvinklen er således allerede velafprøvet.

Tanken om at tilføje SimCity til OLPC stammer fra John Gilmore, der var en af de oprindelige idémænd bag spillet.

I dag er Gilmore rådgiver for OLPC-projektet og, han har givetvis været en af drivkræfterne bag lobbyarbejdet, der nu har ført til EA’s beslutning om en gave til OLPC'en.

Ved at give koden fri, så der kan skabes en version til folke-computeren, håber EA, at børnene hurtigere vil føle sig trygge ved computeren.

"Spillet kommer til at vise, hvordan computeren kan være sjov og lærerrig på samme tid – specielt for nybegyndere," siger Steve Seabolt, der er chef for Sims, til pressen.

Skal tilpasses mesh-netværket

Der findes allerede en Sims-variant til Linux/X11, og en af hovedmændene bag denne udgave er programmøren Don Hopkins, der ligeledes står bag Sims-versioner til Unix.

Hopkins siger til nyhedssiden BetaNews, at han muligvis også får en finger med i spillet med hensyn til udviklingen af Sims til OLPC.

En af udfordringerne består ifølge Hopkins i at udnytte folke-computerens måde at dele informationer på til at omfatte en multi-player-platform i Sims.

"Opgaven bliver at genskrive multi-player-funktionen til OLPC'ens avancerede mesh-netværksfunktion, der benytter en mere moderne og effektiv arkitektur end X11," siger han til BetaNews.

Samtidig mener Hopkins, at der er behov for at tilpasse spillet så det fanger børnenes interesse.

OLPC-projektet har allerede udviklet en række spil til XO-computeren, men EA er den første store spiludgiver, der donerer et successpil til organisationen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere